Vi nærmer os et samfund, der baserer de fleste af sine ressourcer på vidensformidling - det såkaldte videnssamfund. Sådan en samfundsform skaber givetvis nogle inspirerende udfordringer til skoleområdet. Det bliver i fremtiden mere og mere vigtigt at samle og videregive viden, der bliver genereret i kraft af kontinuerligt arbejde med uddannelse. Begreber som livslang læring og efteruddannelse kan knyttes op til igangværende projekter - tænk blot på det gode pædagogiske løft, vi ser med 'det pædagogiske IKT-kørekort'. Et resultat af dette forløb er en righoldig samling af godt og velovervejet undervisningsmateriale, men selve arbejdsprocessen er det egentlige mål. Spørgsmålet er, hvorledes erfaringer fra denne arbejdsproces gøres tilgængelige.

I længden handler det nemlig ikke udelukkende om edb, det handler også om at gennemskue og genbruge de metoder, vi lærer at samarbejde efter, og derefter bruge disse metoder til at videreudvikle den almindelige undervisning - og os selv som lærere.

Derfor er det vigtigt at udvikle en langsigtet og helhedsorienteret IKT-strategi. Der er ingen tvivl om, at arbejdet med IKT-strategi fordrer en holdningsmæssig og kulturel omstilling på undervisningsområdet. Vi skal til at tænke anderledes, når vi tænker pædagogik og didaktik, budgetterer undervisningsmidler, udvikler samarbejdsformer og så videre. Rækken af ord er lang, og debatten om IKT's udvikling på skoleområdet er omsiggribende. Lad os derfor huske på, at det handler først og fremmest om at få 'fingrene i tastaturet' og benytte denne debat til at 'flytte' undervisningen, så den svarer til resten af vort samfunds behov.