0   293

John Rasmussen pendler mellem to afdelinger

Skolefusionen i Brøndby har betydet flere elever i klasserne og et mere råt miljø i overbygningen, siger lærer John Rasmussen.

I krogene lyder det spøgefuldt, at der er kommet gæster til skolen. Gæsterne er lærerne fra de to andre skoler, Langbjergskolen og Brøndby Strandskole, som er blevet fusioneret med Søholtskolen, hvor John Rasmussen har undervist i 29 år, og som nu huser overbygningen af den nye Brøndby Strand Skole.

Selv er John Rasmussen også gæst, nemlig når han i halvdelen af sin arbejdstid kører hen og underviser i indskolingen. Det gør 19 ud af de i alt 130 lærere.

Artiklen fortsætter under banneret

Til trods for at de 19 pendlere selv har valgt det, fordi de gerne vil undervise i både indskolingen og overbygningen, er det ifølge John Rasmussen ikke helt uproblematisk. For eksempel de dage, hvor han slutter første time i indskolingen klokken 8.45 og skal være til næste time i overbygningen knap to kilometer derfra 8.45. »Det går med lidt hjælp fra kollegerne, og skemamæssigt tror jeg da også, vi bliver bedre til at prioritere pendlerne«, siger John Rasmussen, der ser et langt større politisk problem i, at man i stedet ikke valgte en model med to skoler med elever fra 0.-9. klasse. Det kunne have ladet sig gøre, hvis man af politiske grunde ikke havde nedlagt Langbjergskolen, som i lighed med Søholtskolen havde faciliteterne til at rumme alle klassetrin, mener han.

Forskellige mødekulturer

At bringe tre lærerkulturer sammen er også lidt af en kunst - pludselig er der mange nye kolleger at forholde sig til og huske navnene på, og det kan være svært, når man gennem mange år har haft et godt og tæt sammenhold med for eksempel fester og tipsklubber, siger John Rasmussen, der samtidig understreger, at det gik vældig godt til julefrokosten.

Også mødekulturen er forskellig. På Søholtskolen har lærerne været vant til at holde et ugentligt møde i det store frikvarter, mens lærerne fra de to andre skoler har holdt et månedligt møde efter skoletid. Nu er man imidlertid enedes om at fastholde det ugentlige frikvartersmøde på 20 minutter i de enkelte spor på begge afdelinger ud over møderne i sporrådet cirka hver tredje uge og de mere sjældne møder i undervisningsrådet og pædagogisk råd.

Større klasser og mere råt miljø

En af konsekvenserne af sammenlægningen er, at der er flere elever i klasserne. Hvor der for eksempel tidligere var 19 elever i en 2. klasse, er der nu 26, og hvis der oven i købet er børn med specielle problemer, kan det være svært at rumme så mange, siger John Rasmussen.

Han ser ligeledes et problem i, at der nu er så mange elever i 8.- og 9.-klasser samlet på én skole. »Der kan let opstå bandemiljøer, når alle de store elever er på et sted. Tidligere, hvor vi havde i alt 400-500 elever på skolen, var det nemmere at overskue, hvilke elever vi skulle holde et særligt øje med, men nu er der kommet en masse nye elever, som vi ikke kender, og det har betydet, at miljøet er blevet lidt mere råt«, siger John Rasmussen.

Den lille skole i den store

Den lille skole i den store er princippet i den fusionerede Brøndby Strand Skole, som er delt op i en indskolingsafdeling fra 0.-3. klasse og en overbygning fra 4.-9. klasse.

På hvert trin er der fem-seks klasser, som er delt op i tre lodrette spor, gul, rød og blå. Hvert spor i indskolingen består af to klasser på hvert klassetrin og en skolefritidsordning og har sin egen bygning eller fløj i afdelingen. Klasserne og skolefritidsordningen i et spor har egne basislokaler, men deler faglokaler og værksteder med de andre spor. I overbygningen fortsætter de tre lodrette spor med to klasser på hvert klassetrin og med en fælles skolefritidsordning og klub. Hvert spor er bygget op omkring en aula.

Ifølge viceskoleleder Krista Jacobsen har det været afgørende at dele afdelingerne op i små skoler i skolen.

»Ideen er også, at når eleverne går fra gult spor i 3. klasse og skal starte i overbygningen, kan de fortsætte i gult spor og kender dem, der året før gik over i 4. klasse, og på den måde er sporene med til at skabe kontinuitet«, siger hun.

Organisatorisk er alle lærerne tilknyttet et spor, som holder et ugentligt frikvarters-møde. Nogle lærere fra hvert spor udgør sammen med ledelses-, tillids- og skolefritidsordningsrepræsentanter et sporråd, som mødes hver tredje uge. Ifølge både lærere og ledelse fungerer sporrådet rigtig godt, og desuden giver samarbejdet i sporene langt mere indflydelse til den enkelte lærer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet