Til at begynde med fører skoleleder Hanne Tang ordet over for de tre lærere, men Philip Lehn Brand på den modsatte fløj tager mere og mere over. Det sætter skub i en debat om tillidsmandens rolle.

Lærere og ledere sætter roller i spil

Et fælles projekt skal få ledere og lærere rundt om på skolerne til at styrke den gensidige tillid, der er forudsætningen for, at arbejdstidsaftalen fra 2008 kan fungere optimalt.

Publiceret Senest opdateret
Både ledere og lærere har ansvar for, at folkeskolen bliver en attraktiv arbejdsplads, mener Gordon Ørskov Madsen og Anders Balle.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er god skoleledelse?

Det spørgsmål vil DLF og Skolelederforeningen have lærere og ledere til at diskutere ude på de enkelte skoler. Det sker med det fælles initiativ »Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog«.

Debatten om god ledelse skal være med til at implementere arbejdstidsaftalen fra 2008. Den bygger på tillid, dialog og samarbejde mellem ledelsen og lærerne, men de begreber bliver let opfattet som indholdsløse modeord.

»Med aftalen fra 2008 skal lederen ikke diskutere, hvor mange timer et team bruger på forskellige opgaver. I stedet skal han spørge, hvordan det går i teamet. Vi skal have hver enkelt skole til at skærpe fokus på, hvordan lærerne kommer i dialog med hinanden om lærerjobbet og med skolelederen om at skabe den bedste ramme for undervisningen«, sagde Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i DLF, da kredsformænd og lokale lederformænd tog hul på spørgsmålet på en konference, hvor Dacapo Teatret spillede scener fra skolens hverdag og satte dem til debat.

Det giver energi, når skolelederen sikrer rammer, der stimulerer lærerne til at levere god undervisning, samtidig med at han overlader ansvaret til dem, tilføjede Anders Balle, formand for Skolelederforeningen.

»Skolelederen skal møde lærerne med høje forventninger, men de tør kun tage ansvar, hvis han formår at opbygge et tillidsfuldt forhold til dem. En skoleleder, der ikke tør give lærerne ansvar, vil kontrollere«.

Godt udgangspunkt

Det påvirker elevernes resultater, når skolelederen sætter fælles retning for skolen, fortalte evidenskonsulent Neriman Tiftikci fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.

»Det er ikke skolelederen alene, der gør en forskel. Men det fremmer indlæringen, når lederen samarbejder med lærerne om, hvordan læreprocesserne virker i klassen. Han skal have en ide om, hvad der foregår i klasserne, og han skal satse på at efteruddanne lærerne. Men redskaberne står ikke alene. De skal støttes op af gode relationer mellem skoleleder og lærere«, sagde hun.

Lærere er ikke altid gode til at gøre reklame for sig selv, fremhævede Brian Brodersen, formand for Skolelederforeningen i Guldborgsund Kommune.

»Når jeg kommer rundt i klasserne, ser jeg, hvor dygtige lærerne er, og at de ofte har noget at lære deres kolleger. Der sker meget godt i klasserne, som jeg ikke aner noget om, hvis jeg ikke kommer derud«.

Det skal være en del af skolens kultur, at ledere og lærere taler om den konkrete undervisning, pointerede Gordon Ørskov Madsen.

»Lærerne efterspørger pædagogisk ledelse, og skolelederne vil gerne være nærværende. Det er et godt udgangspunkt for arbejdstidsaftalen«, sagde han og efterlyste mere ledelse og mindre styring.

Der er nødt til at være begge dele, mente Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen.

»Vi skal udvikle den offentlige sektor inden for det økonomiske råderum, og det kræver styring. Men lederne skal også lede ved at skabe fælles billeder af, hvad skolen kan og ikke kan. Det sker gennem dialog med lærerne«, sagde han.

Værktøjskasse til dialogen

Kredsformænd og lokale lederformænd skal nu rejse debatten i deres kommuner og på de enkelte skoler, så ledere og lærere får en fælles forståelse af arbejdstidsaftalen og af god skoleledelse.

Dialogen kan tage afsæt i en værktøjskasse, DLF og Skolelederforeningen har udviklet. Den indeholder blandt andet et dialogspil, eksempler om teamsamarbejde og et spørgeskema til at identificere konkrete udfordringer, som ledelse og lærere på den enkelte skole bør arbejde videre med.