1   155

Højtkvalificerede lærere kan klare større klasser

Professor Martin Munk har for skolens rejsehold set på forskningen i højtpræsterende skoler, herunder betydningen af klassestørrelse og lærerkvalitet

Jo bedre lærernes kvalifikationer er, jo mindre betyder klassestørrelsen, viser ét af de mange internationale studier, som professor Martin D. Munk har gennemgået for skolens rejsehold i et review af forskningen i højtpræsterende skoler og skolens betydning for gennemførelse af ungdomsuddannelser.

»Der findes et anerkendt dansk studie, som viser, at der er en positiv effekt ved mindre klasser, i hvert fald i et meget specialiseret fag som fransk. Men klasser kan også blive for små. Der bliver for få elever at vælge imellem, og det går ud over kammeratskabseffekten«, siger Martin Munk. Han mener, at sammenhængen mellem lærerkvalifikationerne og betydningen af klassestørrelsen er indirekte:

Artiklen fortsætter under banneret

»Hvis lærerne ikke har værktøjerne til at håndtere mange forskellige elever, kan de ikke sætte de rigtige personer sammen i grupper og ej heller give den enkelte elev målrettet undervisning. Det handler ikke bare om at sætte de stærke sammen med de svage, det handler om at identificere både kognitive og ikke-kognitive færdigheder hos eleverne«, siger Martin D. Munk.

Højere løn til lærerne er faktisk noget, som rapporten fremhæver som en effektiv måde at hæve elevernes læring i skolen på. Højere løn er nemlig en af de ting, man politisk kan gøre for at øge lærerprofessionens status og dermed søgningen til læreruddannelsen. Det vil forbedre kvaliteten af lærerne på sigt, idet dygtige personer i højere grad vil vælge læreruddannelsen, hedder det i rapporten.

Den konkluderer på baggrund af en række internationale studier, at enhedsskolen fungerer, hvor børn fra mange baggrunde og med forskellige medfødte evner går i klasse med hinanden - hvis altså lærerne er uddannede til at undervisningsdifferentiere.

»Hvis man laver tracking (niveaudelt skolesystem. Redaktionen), får man større ulighed og en negativ effekt for de svageste elever. Når de svage sættes i et særligt spor, bliver de dårligere stillet - derfor er det heller ikke en god idé, at efterhånden fem procent af en årgang får specialundervisning«, siger Martin Munk. »Der er studier, der viser, at de stærkeste elever vil vinde en smule på at gå i det stærkeste spor i den delte skole, men hvis man tænker i, hvad der er bedst for eleverne samlet set, er det, at de går i den samme skole«, siger Martin D. Munk. I Danmark står vi i den situation, at selvom de private skoler grundlæggende ikke præsterer bedre, så tager mange af de stærkeste elevers forældre deres børn ud af folkeskolen og sætter dem i private skoler:

»Så hvis man ikke eksperimenterer med niveaudeling i en eller anden form, risikerer man, at flere af de stærke børn forlader folkeskolen. Hvis eleverne går i den samme klasse, men for eksempel deles op efter niveau i meget specifikke fag som fysik og fransk, vil jeg ikke afvise, at der kan være en fordel«.

De danske statistikker over karakterer renset for socioøkonomiske faktorer, det vil sige forældrenes indkomst og uddannelse med videre, viser meget små og svingende forskelle mellem skolerne. Martin Munk og hans kolleger har sikret sig så valide data som muligt ved at se på skoler, der har været højtpræsterende over en treårsperiode. Men han medgiver, at man næppe har data, der er renset godt nok:

»Hvis man investerede lige så meget i den her type forskning som i den naturfaglige, ville det kunne lade sig gøre, hvis man havde 10-20 millioner kroner til at lave et stort survey«, siger han.

Al forskning viser, at elevernes hjemmebaggrund har større effekt end skolefaktorer på forskellen mellem deres skoleresultater. Men i Finland formår skolerne i højere grad end herhjemme at bryde den sociale arv. Ud over forklaringer som at den finske læreruddannelse er længere, mere attraktiv og forskningsbaseret, tilføjer Martin Munk:

»Der er tilsyneladende et større forældreengagement i Finland - forældrene går mere op i, om deres børn læser lektier. Herhjemme er der måske en tendens til, at forældre går mere op i, om lille Victor er glad for at gå i sin klasse og har nogen at lege med«. Glæde ved at gå i skole er dog også vigtigt for at få uddannelsessucces, understreger han.

Martin D. Munk og Mette Foged: »Litteraturstudie af højt præsterende skoler og grundskolens betydning for videre uddannelse« offentliggøres på skolensrejsehold.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet