Fremtiden forlanger IKT og fremmedsprog, men den interkulturelle kompetence mangler.

Det mener Tove Heidemann, konsulent i internationalisering på Danmarks Lærerhøjskoles afdeling i Haderslev.

Hun forudser, at vi i meget højere grad end i dag kommer til at arbejde sammen med mennesker fra andre kulturer. Ikke kun flygtninge og indvandrere, men også de internationale samarbejdspartnere og højtuddannede specialister, som er hentet til landet, fordi vi mangler arbejdskraft.

'I fremtiden kommer vi til at løse opgaver sammen med nogle, der tænker og arbejder på en helt anden måde, end vi er vant til. Det vil tvinge os til at overveje, hvorfor vi gør, som vi gør, og det vil kræve, at vi lærer at omgås det anderledes. Anderledesheden er fremtidens vilkår, og derfor skal skolen lære eleverne at omgås det anderledes'.

Når interkulturel kompetence er målet, hedder midlet internationalisering, påstår Tove Heidemann. Danske skoler har en lang tradition for emnearbejder om fremmede lande, og det er en god tradition i et lille land, men det er ikke tilstrækkeligt til at udvikle elevernes kulturelle forståelse, siger Tove Heidemann.

'Man udvikler kun sin interkulturelle kompetence ved at indgå i forpligtende samarbejder med det fremmede. Det er ikke nok at læse om fremmede kulturer. Man skal møde dem og have dem ind på livet. Internettet giver os nogle gode redskaber, men besøg i og fra fremmede lande og kulturer er stadigvæk det ideelle'.

Tolerancen falder med afstanden

Tove Heidemann har forsket i og skrevet ph.d.-afhandling om de faktorer, der hæmmer og fremmer internationaliseringen af folkeskolen, og hun tror, at elever, der er vant til at arbejde sammen med og besøge elever i andre lande, bliver bedre til at omgås det fremmede. Men det er noget, hun tror. Der findes nemlig ingen forskning på området.

'Ingen har forsket i, hvad ophold i udlandet eller samarbejde med skoler i andre lande betyder for elevernes fremtidige jobvalg, deres holdninger eller deres personlige udvikling, og derfor mangler vi sikre argumenter i diskussionen om skolernes internationalisering'.

Flere forhold antyder imidlertid, at den direkte personlige kontakt til det anderledes styrker vores interkulturelle kompetence. En undersøgelse, som Politiken refererede for nylig, viste for eksempel, at frygten for flygtninge og indvandrere er størst i de områder af landet, hvor der bor færrest af dem. Tilsvarende er sønderjyderne mindre mistroiske over for tyskerne, end alle andre danskere er.

'Det anderledes virker ikke så skræmmende, når vi har det tæt inde på livet, når vi har personlige erfaringer med det. Derfor er det så vigtigt, at vi møder fremmede kulturer og anderledes livsformer'.

DLF humper på ét ben

I sin bog 'Forskelle skaber forandring - internationalisering og skoleudvikling' langer Tove Heidemann ud efter Danmarks Lærerforening, som hun mener hæmmer internationaliseringen.

'Lærerforeningen er angiveligt ikke imod internationalisering, men de interesser, DLF skal varetage som fagforening, kolliderer med de værdier og den læreridentitet, som er vigtig for de energiske sproglærere, der arbejder for at internationalisere skolen'.

Som alle andre fagforeninger lægger DLF vægt på ensartethed, lighed, forudsigelighed og kollektive aftaler, men det er helt andre værdier end dem, der er vigtige for ildsjælene, nemlig selvstændighed, individuel foretagsomhed og nysgerrighed.

'Ildsjælene oplever, at de er på kollisionkurs med DLF, og konflikten truer deres engagement. Det er meget uheldigt. Af to grunde. For det første skal vi værne om ildsjælene i skolen. For det andet fordi det netop er de værdier, som kendetegner ildsjælene, som er så vigtige for den interkulturelle kompetence. For ildsjælene bliver vejen til, mens de går på den. De er åbne over for det fremmede, det nye, det anderledes, og det er en vigtig del af den interkulturelle kompetence', siger Tove Heidemann.

I forbindelse med sit projekt kontaktede hun DLF for at få den internationale politik, og da opdagede hun, at foreningen på dette område humper på ét ben.

'DLF har en international politik, men kun for den fagpolitiske del. DLF samarbejder med nordiske søsterorganisationer, DLF støtter lærerforeninger i ulandene, og DLF har en lobbyist i EU, men DLF har ingen pædagogiske bud på den internationale skole', siger Tove Heidemann.-

Mikkel Hvid er freelancejournalist