Anmeldelse Tysk
0   243

Mädchen / Der Junge am Meer / SOS aus Wien

Mädchen / Der Junge am Meer

Fakta


Titel
Mädchen / Der Junge am Meer

Forfatter
Iris Felter

Pris
87,50 kroner

Sider
40 sider

Type
Bog

Forlag
Easy Readers


Titel
SOS aus Wien

Forfatter
Martina Gattermann

Pris
128,75 kroner

Sider
80 sider

Type
Bog

Forlag
Easy Readers

Så er der nyt i serien "Easy Readers". "Mädchen" og "Der Junge am Meer" er velegnede for begyndere. Udgivelsen fremmer elevens læselyst. Teksten præsenteres overskueligt, og enkelte gloser forklares på siden. Der er småopgaver i relation til handlingen. Der er tale om to små selvstændige handlingsforløb trykt i samme "Easy Reader". I den første del af udgivelsen følger man en pigegruppe, der forsøger sig med butikstyveri og voldelig adfærd. Det er en tekst med et stærkt indhold, der videreformidles gennem et meget tilgængeligt sprog. Anden del har en dreng som hovedperson, der ufrivilligt er på ferie med sine forældre. Han oplever både angst og ensomhed. Spørgsmålene "hvem er jeg" og "hvor er jeg" afstedkommer mangen et gys. Spændingen fastholdes indtil sidste side.

Artiklen fortsætter under banneret

"SOS aus Wien" indeholder enkelte tegninger, med eller uden farve, som ordforklaring. Denne bog er yderligere motiverende, eftersom den lægger op til, at eleven skal have medindflydelse på handlingsforløbet. Læseren bliver en aktiv medspiller med valgmuligheder. Opgaverne er tilpasset disse valg.

Der er meget handling i begge bøger, ikke mindst taget i betragtning at materialet henvender sig til relativt nybegyndere i faget. Det er klart en fordel, at der benyttes mange spændingsmomenter. Aldersmæssigt egner indholdet sig fint til målgruppen.

Materialet kan anvendes til selvstændigt supplerende arbejde med sproget. På én gang spændende og meningsfyldt læsning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.887 andre er allerede tilmeldt