Per Lund-Henriksen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Per Lund-Henriksen var lærer på Geelsgårdskolen fra juli 1965 til august 1997. Han døde pludseligt den 2. maj 1999.

Per var en 'institution i institutionen'. Han var den, der omgav kolleger, forældre og først og fremmest eleverne på Geelsgårdskolen med en varme og et engagement, der satte spor hos alle.

Vi kendte ham som et meget musisk og kreativt menneske - talrige er de sange og taler, han har glædet os med.

Per var 'et levende bibliotek', belæst og vidende som få.

Opvæksten med et bevægehandicap på grund af polio fik ham til at udnytte de intellektuelle gaver, han besad, inden for blandt andet litteratur, musik og bridge på et højt niveau.

Per var elevernes fortaler, en lærer, der kunne fange børnenes interesse med sin fortællekunst, skabe tillid ved sin indføling med deres situation som handicappede, vække nysgerrighed og spænding og tale til deres humoristiske sans.

På Geelsgårdskolen vil smukke sange, forfattet af Per Lund-Henriksen, bevare mindet om en kollega, der betød meget for os, der kendte ham.

På kollegernes vegne

Tove Skaarup