Anmeldelse Engelsk
0   236

Sarin in the Foggy Mountains / Sarin in Nordheim

Fakta


Titel
Sarin in the Foggy Mountains / Sarin in Nordheim

Forfatter
Benni Bødker

Pris
102 kroner

Sider
40 sider

Serie
Teen Readers

Type
Bog med cd

Forlag
Alinea

Mange engelsklærere sukker efter gode frilæsningsbøger til mellemtrinnet. Benni Bødker har på dansk skrevet den charmerende fantasy-serie om pigen Sarin, der leder efter sine forsvundne forældre, og nu er serien mesterligt oversat til engelsk af Edward Broadbridge, der også har indtalt den medfølgende cd.

Artiklen fortsætter under banneret

I "Sarin in the Foggy Mountains" følger vi Sarins og løvedrengen Nomes rejse til Tågebjergene. Før de kommer så vidt, hjælper Sarin med at fange en enhjørning, hvis horn kan redde en meget syg dreng hos Tågefolket. Bole, som drengen hedder, bliver helbredt, og som tak hjælper han hende hen til den lokale heks, som viser sig at være Sarins bedstemor. Forældrene er dog ikke hos Tågefolket, så Sarin må igen drage videre. Denne gang får hun følgeskab af Bole, der kender vejen til Nordheim, som forældrene tidligere er blevet bortført til på grund af morens magiske evner. I Nordheim slås de imod magiske kræfter, der vil gøre alt for at få dem arresteret. Sarins juvel, der er hendes eneste minde om forældrene, afslører hende. Vagterne indser, at hun kan have magiske kræfter. Sarin arresteres, men bevarer håbet om at gense forældrene.

Begge bøger er udstyret med fine opgaver, der dækker ordforråd, mundtlige og skriftlige øvelser og grammatik. Bøgerne er fint illustreret af Christian Højgaard, som har lagt vægt på at gøre billederne meget dramatiske og appetitvækkende. Alt sammen bidrager til at opfylde Fælles Mål II's krav om at styrke lytteforståelse, kommunikative færdigheder, ordforråd, grammatik samt mundtligt og skriftligt arbejde.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.732 andre er allerede tilmeldt