Vi kender det sikkert alle: eleverne spørger "må vi ikke også få noget stof/perler/rulleøjne/...." og pludselig er lokalet eksploderet til et utal af materialer og redskaber, som man ikke ellers havde tænkt sig skulle have været i spil i denne opgave.

På kurset Håndværk og Design på Odense Fagskole fik vi prøvet "benspænd". Vi skulle lave tekstil design i dialog med stedet, hvor stedet var indgang til Odense Fagskole og området umiddelbart udenfor indgangen.

Vi valgte velkomstskiltet i skolens indgang, som ikke udstrålede den kreativitet, der ellers kendetegner stedet (billede2)

Vi fik udleveret en lille pose materialer - det var "benspænd": så lidt garn af tynd kvalitet og ingen stof, som vi ellers allerede havde tænkt os at skulle bruge - "det kan man jo slet ikke lave noget ud af!"

Netop dette benspænd oplevede vi at kunne sætte fantasien i gang. Vi var nødt til at tænke anderledes end ved første indskydelse og snakke sammen om løsninger. Vi var fælles om at løse en opgave.

Vi fik fremstillet en kjole, der kunne vise Odense Fagskole frem som et sted, hvor man lærer om beklædning (billede 3)

Ligeledes oplevede vi i workshoppen Design med brugerperspektiv "benspænd" som noget positivt. Meget kort fortalt skulle en lille træplade blive til en krog til et barn i børnehaveklassen, forestillende det bedste ved Odense Zoo - altså f.eks. det sødeste dyr. Umuligt, tænkte vi nok!

Men også her viste det sig, at benspændet krævede fantasi. Vi fik faktisk lavet fine kroge og oplevede benspændet "denne lille træplade" som noget positivt, vi kunne tage med hjem i vores undervisning. (billede 4-7)

Benspænd: afgrænsede opgaver, afgrænset materialevalg, afgrænsede områder, specificeret hvem er opgaven møntet på - så ka' de lære det:)