'Ressourcer'?

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er det? Tja, man kan jo her også kalde det websites. Det er i hvert fald for fladt at sige hjemmeside, når man ser på en skærm, der reelt er et enkelt og brugervenligt søgebillede til en omfattende tekst-, fakta- eller billeddatabase.

Brugt her stammer ordet 'ressourcer' fra begrebet URL (Uniform Resource Locator), den standardiserede adresseangivelse, man anvender på Internet, og som læst bagfra henviser til en fil i et katalog på en server og forrest angiver, hvilken protokol der skal anvendes for at bruge ressourcen. http://www.fng.dk/netguide/emner.htm er et eksempel på en URL.

Begrebet URL hører sammen med HTTP (Hyper Text Transport Protocol) og HTML (Hyper Text Markup Language)til www-specifikationerne, der blev skabt i 90`ernes begyndelse på det europæiske partikelfysiklaboratorium Cern i Schweiz.