Forligsen venter

Mette Christensen skal søge at forlige parterne efter nej'et

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da Lærernes Centralorganisation sendte et strejkevarsel af sted til Kommunernes Landsforening og de andre kommunale arbejdsgivere, gik der også en kopi af sted til Forligsinstitutionen.

Det betyder, at vicepræsident i Sø- og Handelsretten, dommer Mette Lene Christensen, som forligsmand på det offentlige område vil indkalde Lærernes Centralorganisation og de kommunale arbejdsgivere til forhandling igen. Efter en gennemgang af situationen med forhandlingsdelegationerne vil hun så formentlig sende dem 'hjem' for at forhandle på ny. Hvis de ikke når en løsning, når konfliktdatoen den 20. maj nærmer sig, må hun indkalde dem igen og vurdere, om der er basis for videre forhandlinger. Tror hun på det, kan hun udsætte konflikten to uger, hvilket i henhold til forligsmandsloven reelt bliver til 17 dage. Den ekstra tid bruges til yderligere forhandlinger hen mod et endeligt mæglingsforslag. Hvis et mæglingsforslag stadig ikke ligger klar, kommer diskussionen om, hvorvidt konflikten kan udsættes endnu en gang, en beslutning, der i givet fald skal tages af alle tre forligsmænd. Det kan kun ske med henvisning til, at en konflikt vil ramme livsvigtige funktioner eller få vidtrækkende samfundsmæssig betydning, og her er det et spørgsmål, om folkeskoleelevernes afgangsprøver vil blive vurderet som havende vidtrækkende samfundsmæssig betydning. Danmarks Lærerforening mener det ikke med henvisning til en afgørelse fra FN-organisationen ILO.

Tavshedspligt om indholdet

Mette Christensen kan også vælge at konstatere, at mægling ikke var muligt, og lade konflikten gå sin gang.

Hvis forligsmanden når til et mæglingsforslag, sendes det til vurdering hos organisationerne. Hvis begge parter accepterer, sendes forslaget til urafstemning. Der er sket en lovændring, siden lærerne sidst var i Forligsen i 1995. Dengang stemte et lille flertal nej til mæglingsforslaget, men det blev alligevel til overenskomst, fordi et nej-flertal dengang skulle udgøre mindst 35 procent af samtlige stemmeberettigede. I dag gælder almindeligt flertal, medmindre stemmeprocenten er under 40, og i givet fald skal nej-flertallet blot udgøre mindst 25 procent af de stemmeberettigede, så den situation bliver næppe aktuel igen på lærerområdet.

Teoretisk og teknisk set kan Mette Christensen sammenkæde sit mæglingsforslag for lærerne med et for sygeplejerskerne, men det vurderes af jurist i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Peter Vesterbæk som helt urealistisk. Der er som bekendt tale om helt forskellige problemstillinger - hvor sygeplejerskerne stemte nej, fordi de var utilfredse med lønnen, er det på lærerområdet arbejdstidsaftalen, der er problemet.

Når først der forhandles i Forligsintitutionen, har parterne tavshedspligt om forhandlingernes indhold. Det betyder, at forhandlingsdelegationen naturligvis kan gå til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse for at diskutere det videre mandat, men ikke for eksempel diskutere det med kredsene eller fortælle om forhandlingerne her i bladet.kara