Anmeldelse

Genrepædagogik i praksis

Brug de rigtige læsebriller

Genrepædagogikken stilladserer elevernes læseforståelse, blandt andet ved at bygge bro mellem talesproget og det svære fagsprog.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indtil vi lærer dem andet, vil de fleste børn sikkert mene, at tekster bare er tekster. Men hvis man læser "Otto er et næsehorn" for at lære om næsehornets natur, tilegner man sig ikke nogen særlig brugbar viden. Og læser man tilsvarende en faktabog om næsehornet for at få en personligt udviklende læseoplevelse, vil spændingskurven og mulighederne for identifikation være slemt skuffende.

Fakta:

Titel: Genrepædagogik i praksis

Forlag: Filmkompagniet

Genrepædagogik drejer sig om at lære at læse tekster med de særlige briller, der hører teksten til. "Læsebriller", som eleverne ikke altid selv har forudsætningerne for at tage på.

Genrepædagogikken har endvidere fokus på sammenhængen mellem tekst og grammatik. Men ikke for grammatikkens - eller for fremmedsprogsundervisningens - skyld. Funktionel grammatik handler om at iagttage de deltagere og processer, der altid er til stede i en tekst, og som via sprogets variation skaber stemninger i teksten.

"Sige-processer" kan eksempelvis udtrykkes med et utal af ord: forklare, indvende, ytre, råbe, hviske, mumle, stamme og så videre. Når eleverne bliver bevidstgjort om denne sproglige mangfoldighed og fortrolige med betydningen af flere forskellige termer, bliver de bedre til at danne billeder og læse mellem linjerne. Og de lærer at skrive bedre tekster.

Denne dvd indeholder fire små film fra autentiske undervisningssituationer, der demonstrerer genrepædagogikkens potentiale både i indskoling, mellemtrin og udskoling. For eksempel modellen "Teaching learning cycle", hvor 7. klasse lærer at skrive en avisnotits, og 1. klasse lærer at skrive en fagtekst. Eller modellen "Reading to learn", hvor 5. klasse træner indholdslæsning af en svær fagtekst om Reformationen.

At få best practise-eksempler formidlet i levende billeder og ord er altid motiverende, og jeg kan blandt andet se filmene indgå i lærerteamets fælles forberedelse - for eksempel af undervisningen i faglig læsning, der på mange skoler lige nu er et tværfagligt indsatsområde.

Dog anviser de præsenterede modeller ikke umiddelbart nogen vej til differentiering eller individuelle læringsmål - alt hvad filmen viser, foregår i plenum og med lutter velafrettede, deltagende elever. Dermed sagt kræver det et fagdidaktisk benarbejde og en meget tydelig klasseledelse at gennemføre stringente genrepædagogiske forløb.

Dvd’en kan erhverves for 375 kroner, men den kan også ses kvit og frit på filmkompagniet.dk - hvor der i øvrigt findes et skatkammer af andre film med fokus på læring og trivsel. Det er hermed anbefalet.