0   136

Elever lærer konsensus på Knoop-skolen

I skolen skal elever og lærere bruge hinanden og have jord på fingrene. Terpeopgaverne klarer eleverne selv på computeren

15. august 2025

»Hvordan skal jeg kunne forsvare én med så usympatiske holdninger? Jeg har jo lige sagt, at jeg er uenig med ham«, siger Kirsten Arnoldsen Juhl fra 7.a.

Dagens første undervisning tager udgangspunkt i online-dilemmaspillet decide.org, hvor eleverne kommer i berøring med elementer som miljø, holdninger og samarbejde.

Artiklen fortsætter under banneret

Kirsten Arnoldsen Juhl er elev på Ahlmann-Skolen i Sønderjyllands Kommune. Dagens program handler om holdninger, kommunikation og samarbejde samt lige en afsluttende køreprøve for alle i segway til det næste feltarbejde.

Ahlmann-Skolen er den første af Knoop-skolerne.

Dagens dilemmaspil består af nogle forskellige personer med hver deres baggrund og holdninger. Eleverne har lige udpeget den person, som de sympatiserer mindst med. Nu er opgaven så at forsvare personens synspunkter, på trods af at de ligger langt fra elevernes egne. Kirsten Arnoldsen Juhl har valgt Jim Panek som den person, hun synes mindst om. Jim Panek er træt af alle kampagnerne om klimaændring, og af at eksperterne er uenige om, hvad der skal gøres for miljøet. Derfor mener han, at man ikke skal foretage sig noget, før eksperterne er enige. Gruppen drøfter lidt frem og tilbage, og til sidst finder Kirsten frem til et svar:

»Jeg kan godt forstå, hvorfor Jim Panek har den holdning. Han er jo forvirret over de forskellige budskaber. Man er nok nødt til at sørge for, at der ikke kommer for mange forskellige meninger om, hvordan det går for miljøet«, konkluderer hun.

Klassens lærer Silke Groth ser anerkendende til og understreger, at selvom man umiddelbart synes, at en anden persons holdninger ligger langt fra ens egne, så kan det være vigtigt, at man prøver at forstå, hvis man skal løse et problem.

Det er også et af spillets hovedformål at forsøge at finde en fælles konsensus på tværs af holdninger og kulturelle forskelle.

»For bare nogle år siden var skolen præget af test og individualisme. Eleverne var bange for, at sidemanden skulle stjæle ens guldkorn. Men både arbejdsgivere og skoleverdenen har heldigvis fået øjnene op for, at teambuilding og samarbejde er vigtige kvalifikationer«, siger Silke Groth.

Fælles konsensus på tysk

Eleverne finder også hver den person i spillet, som de er mest enige med. De bygger videre på deres personlighed ved at vælge ud fra en bunke uddybende informationer om holdning til blandt andet livsstil, udviklingslande, miljø og etik. Deres tyske venskabsklasse fra »Realschule Westerland« på øen Sylt er med online på webcamera, så eleverne også får trænet deres tysk. De argumenterer og diskuterer med udgangspunkt i deres person i spillet, og til sidst når de frem til en fælles konsensus og et udspil til pressen:

1) Regeringen skal øjeblikkelig afsætte penge til klimaforskning for at forbedre vores viden på området.

2) Regeringen skal give tilskud og skattelettelser for at støtte renere teknologier, energieffektive produkter og for at formindske skovrydning.

3) Der skal forhandles bindende internationale aftaler på plads med alle for at beskytte miljøet. Det nytter ikke nok, hvis ikke alle er med.

»Og så skal man huske at slukke bilen, når man holder stille«, afslutter elev Rasmus Halkjær Petersen.

»I dilemmaspillet har vi især arbejdet med holdningssegmentet. Vi skal lære eleverne at få øje på andres styrker og forstå deres forskellige bevæggrunde«, siger lærer Silke Groth.

Hun sammenligner det med, at eleverne allerede har en stor indsigt i deres egen optimale læringsstil. De ved, hvordan de bedst husker, forstår og analyserer forskellige opgaver, og den viden skal de lære at udnytte i forhold til andre mennesker.

Dagens lektie et computerspil

Klassen skal snart på feltarbejde for at undersøge jordbund og vandhuller. De har alle en mobiltelefon, der fungerer som computer og minilaboratorium, så de kan analysere prøverne på stedet og overføre data til Det Centrale Miljøovervågningsinstitut. Køretøjet til feltarbejde er en segway, der er en selvkørende maskine på to hjul, som holdes vandret ved hjælp af fem gyroskoper.

»Det gode ved segwayen er, ud over at den er let fremkommelig i forskelligt terræn, at den giver eleverne både en teknologi- og en kropsforståelse«, siger Silke Groth. Eleverne skal bruge deres egen krop til at styre med. Hvis de læner sig frem, så kører de frem, og læner de sig tilbage, så kører den tilbage.

Men før eleverne kan drage i felten, skal de bestå et kørekursus. Lektien til i dag var at nå gennem alle runder i et computerspil med trafikregler. Alle elever har derved bestået den teoretiske del af køreprøven. I dag skal de bestå selve køreprøven.

De kører op på rad og række og gennem et terræn med labyrinter, bakker og andre forhindringer. Kun én vælter, fordi han ikke har holdt afstand. Han kommer hurtigt op og fortsætter. Men en indbygget chip har allerede sladret til kørelederens computer, og han bliver sendt ud på en ekstra runde. Efter en times kørsel har alle elever bestået køreprøven, og de er klar til at blive en del af det nationale overvågningsberedskab, som alle biologiklasser deltager i.

Silke Groth ser det som lærernes vigtigste rolle at formidle alt det, som man ikke kan lære af en computer, for eksempel det sociale og at røre ved ting.

»Lærere skal sørge for, at eleverne får blod på fingrene ved at skære i et svinehjerte og kigger nærmere på et vandhul. Terpearbejdet klarer eleverne jo selv ved computeren«.

Samarbejde på øvelsesbane

»Ud, ud, ud, den skal have fat i klodsen. Hold den dér. Super!«

Samarbejdet kører. De fire elever får den lille vogn til at køre, dreje og samle klodser op. Det er samarbejdets svære kunst på bane. Hver elev har et håndtag med én funktion. Vivian Odinakachi Chinemecheya Oche kan få grabben til at åbne og lukke sig, Oliver Nielsen kan få den til at hæve og sænke sig. De to andre elever kan dreje vognen henholdsvis til højre og venstre. De skal kommunikere for at få klodserne flyttet fra punkt a til b.

Lærerne bruger indimellem banen inden et gruppearbejde. Bare fem minutter her, så bliver eleverne sporet ind på, at alle har en rolle i samarbejdet. Den skal udfyldes, og de skal give plads til hinanden. De skal tale ordentligt, også når bølgerne går højt, og adrenalinet kører. Og de skal komme med helt klare budskaber for at blive forstået af de andre.

»Du siger bare 'saml', når du er ved klodsen«.

»Saml«. Det lykkes. Og humøret i gruppen er højt. Nu går de til opgaven med denne oplevelse siddende i kroppen. Samarbejdet kører.

Hvis et gruppearbejde støder ind i problemer undervejs, kan eleverne selv foreslå fem minutters pause på banen med vogn og klodser.

»At kunne samarbejde og kommunikere er vigtigt. Både i skolen og på en virksomhed, når vi skal ud at arbejde. Samarbejde er jo dét, det hele går ud på«, mener Nanna Staugaard Jørgensen, elev i 7.a.

Hendes gruppe har lige været henne og tage en runde på banen, fordi gruppearbejdet var gået lidt i stå.

»Nogle gange har man bare lyst til at lave arbejdet selv, men vi arbejder selvfølgelig meget sammen, og det kan da godt være lidt svært, når man skal vente, give plads til andre og få dem, der ikke er så gode til opgaven, med. Men vi styrer tingene meget selv«.

Komponerer musik i pausen

Kreativitet er et nøglebegreb, og det må gerne være sjovt at gå i skole. Det har været i højsæde på Knoop-skolerne siden begyndelsen. Skolens musiklokale er et godt bevis. Eleverne komponerer selv musik til undervisningen og i pauserne.

Der er altid adgang til faciliteterne, hvis en elev ønsker sig en lille ny hjemmekomponeret melodi til sin iPod, en jingle til den animationsfilm om bedre trivsel, som gruppen skal vise for nogle af de andre elever, eller bare ønsker at slappe af og bevæge sig.

»Vores anlæg her har lidt for meget klokke og keyboard, jeg kunne ønske mig noget mere lilletromme«, siger Mads Schelde Hansen, der er i gang med at komponere en melodistump.

»Anlægget fungerer udmærket til rytmelære, til at lære at spille efter noder og til idræt. For eksempel kan jeg godt lide at bevæge mig, når jeg skal lære noget nyt, og det er der mulighed for her«.

Både i timerne og i pauserne er anlægget flittigt brugt. Nogle foretrækker trampolinen udenfor eller en hurtig skøjtetur på skolens isfrie bane, når de skal have en pause i arbejdet, mens andre snupper ti minutters hurtig bevægelse til hjemmelavede rytmer i musiklokalet.

Samarbejde via animation

På Knoop-skolen er samarbejde og kommunikation de vigtigste kompetencer.

»Lærerens rolle er jo at guide eleverne og tjekke, at teknikken fungerer. Desuden holder vi øje med, om nogle elever dominerer i samarbejdet, mens andre hænger lidt. Det taler vi så med eleverne om«, siger lærer Anne Funder-Kristensen, der netop har haft fat i en af de mange teknikere på skolen, fordi animationsmaskinen drillede.

Tre piger er i gang med at udarbejde en lille animationsfilm over emnet at være anderledes. De har læst »Den Grimme Ælling« og skal vise nogle af de andre elever deres diskussioner om emnet i en lille kort film. De har kun få figurer til rådighed - nogle personer, nogle forskellige dyr, en bil, en traktor, et træ og et hus. Men udfordringen er netop med disse enkle midler at formidle budskabet. Først en konflikt, hvor én skiller sig ud og opfattes som anderledes, og så et forslag til, hvordan konflikten kan løses. Filmen skal have en »happy end«, lyder kravet fra læreren.

Pigerne flytter lidt på et par figurer. De har valgt at køre på tid for at blive presset ud i hurtige skift.

Efter det første lidt famlende forsøg tager legen over. De bliver friere, og aftalerne flyver hen over bordet.

Rollerne skifter, scener arrangeres, og det går hurtigt. I tredje forsøg vælger de en elefant og en hest i stedet for personerne. Koncentrationen lyser ud af dem, og sceneskiftene kører i høj hastighed. De når at få filmet sekvenserne og samtidig følge med på den lille skærm foran dem. Her kan de se, hvordan scenerne virker. Der er ingen ord til at forbinde historien og scenerne, men pludselig er filmen i kassen.

»Det er sjovt, men også svært«, siger Anne Vogensen Elefsen.

»Det er en udfordring at skulle ændre så små ting ad gangen«.

»Men det er godt at bruge, når vi skal fremlægge vores emne, det giver mere opmærksomhed«, mener hendes makker Signe Rohbock Kronborg.

De taler om, at de ofte arbejder sådan. At forsøge noget, snakke om det og fremlægge.

»Det kan godt blive for meget ind­imellem med alle de forsøg. Vi keder os nogle gange under fremlæggelsen, men sådan er skole vel«, mener Anne Vogensen Elefsen.

Podcast i fysik

»Når man skal formidle videre til andre, lærer man selv noget«, understreger Silke Groth.

Det er også baggrunden for, at hun er i gang med en række podcast til fysikundervisningen. Så kan eleverne se forsøget, inden de selv prøver, eller de kan prøve selv og se podcasten bagefter.

»Vi laver mange små film, og det er ikke altid, at tingene virker så godt, men det er jo noget, vi skal igennem. Vi må ikke lade os slå ud. Vi prøver og udvikler, sådan er livslang læring jo. Ting udvikler sig, og vi må ikke satse på, at de lykkes i første forsøg, for så flytter vi os jo ikke. Vi må ikke stoppe, bare fordi vi møder problemer, så må vi bare prøve igen«.

»Lærerens rolle er jo at guide eleverneog tjekke, at teknikken fungerer. Desudenholder vi øje med, om nogle eleverdominerer i samarbejdet«Fortæl, hvad du mener, på sms

Hvad er vigtigst på Knoop-skolen?

S1: Samarbejde og kommunikation (sms FS S1 til 1220).

S2: Samarbejde og test (sms FS S2 til 1220).

Det koster 2 kroner plus almindelig sms-takst.Se afstemningsregler og præmier side 10.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet