Folkeskolereform:  Analyse: En blandet cocktail

Blandt blå bloks ti punkter er der en række forslag, det bliver svært at få til at flyde ind i reformen.

Esben Christensen

Publiceret torsdag 06. juni 2013 - 13:35

De ti punkter

1. Reformen skal forbedre det faglige niveau. Der skal på hvertklassetrin i alle fag udarbejdes klare, præcise og målbarelæringsmål for, hvad alle elever skal lære.

2. Eleverne får fremover standpunkter i alle fag fra 4.klasse.

3. Elevplaner, kanonlister og nationale test skal fortsat spilleen central rolle i folkeskolen, ligesom det er tilfældet i dag.

4. Folkeskolens afgangsprøve skal betyde noget. VKO foreslårderfor, at eleverne skal bestå dansk og matematik med karakteren 2for at få afgangsbevis (med mulighed for nye prøver).

5. Holddelingsbegrænsningen på 50 procent afskaffes, dog skalder stadig være stamklasser, som eleverne får et tilhørsforholdtil.

6. Folkeskoleeleverne får en times idræt dagligt.

7. Uro i klasserne mindskes gennem bedre klasseledelse.

8. Fremmedsprog styrkes ved at indføre engelsk fra 1. klasse,tysk eller fransk fra mellemtrinnet (4.-6. klasse) og obligatorisktilbud om et tredje europæisk fremmedsprog i udskolingen.

9. Oprettelse af et nationalt center for historie ogkulturformidling, der skal bistå skolerne med at udvikleundervisningen i kulturbærende fag som historie og kristendom.

10. Forældreansvaret tydeliggøres i loven. Det skal præciseres,at »samarbejde mellem skole og hjem« inkluderer principper omforældreansvar. Af principperne skal fremgå, hvad der forventes afforældrene, og at forældre er en resurse, der kan bidrage tilskolens virke.

Ekstra:

Folkeskolen nr. 11 2013

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne artikel er fra den trykte version af Folkeskolen og havde endelig redaktionel deadline fredag den 31. maj.

Dansk Folkeparti og Konservative, der sammen repræsenterer et andet skolesyn end oppositionsmakkeren Venstre, har tidligere foreslået, at eleverne skal have karakterer fra 1. klasse. Venstre så gerne, at der blev givet karakterer i 6. klasse. Efter et princip også kendt fra Hjallerup Marked er der indgået aftale om at satse på 4. klasse. Det er bestemt ikke en blomst, der er groet i regeringens have. Men alle parter bliver nødt til at være imødekommende. Et forsøg på kompromis kunne være, at der bliver givet standpunktskarakterer fra 7. klasse, så karakterer bliver en del af hele udskolingen. Derimod er det svært at se, at blå blok får trumfet igennem, at karaktererne skal virke som stopprøver. Det vil være uspiseligt for regeringen, der til gengæld er enig i målsætningen om, at eleverne skal kunne opnå 02 ved den afsluttende prøve. For dem er vejen derhen dog i stedet at fokusere på tidligere fokus og vejledning til de svageste elever.

Holddelingsreglerne, der i dag foreskriver, at en klasse kun må deles op i halvdelen af tiden, står til at falde. Regeringen er optaget af, at det ikke resulterer i niveaudeling, og af at klassen stadig bliver udgangspunktet i skolegangen.

Dansk Folkeparti står bag punkt ni, hvor der oprettes et center, der skal arbejde med historie og kristendom. Partiet har desuden stillet krav om, at der overhovedet ikke bliver oprettet nogen internationale linjer. Umiddelbart ikke noget, som regeringen vil støtte, men det ville være dumt at vædde en grænsebom på, hvilke fingeraftryk Dansk Folkeparti får sat på aftalen.