Kontroversielt lovforslag udskudt

Regeringen ville ændre folkeskoleloven, så der bliver flyttet ledelseskompetence fra skoleinspektørens kontor til rådhuset. Lovforslaget er nu skudt til hjørne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen har et stykke tid drøftet et lovforslag med forligspartierne Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der vil få vidtrækkende konsekvenser for folkeskolen. Det mener blandt andet DLF. Lærerne vil miste engagement, siger Lærerforeningen. Og folkeskolen som demokratiopdragende kulturinstitution vil også være i fare.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti satte hælene i jorden. Også Venstres uddannelsespolitiske ordfører Anne-Mette Winter Christiansen var betænkelig, og i sidste uge tog undervisningsminister Bertel Haarder lovforslaget ud af denne folketingssamling.

Regeringen ville fjerne paragraf 2, stykke 2, i folkeskoleloven, der fastslår, at skolen står for tilrettelæggelsen af undervisningen, og den del af paragraf 45, som pointerer, at skolens leder træffer alle beslutninger vedrørende den enkelte elev.

Desuden ville regeringen ændre skoleloven, så kommunerne kan oprette fælles ledelse for alle skoler og ikke kun for de skoler, der har under 150 elever, som tilfældet er i dag. I princippet kan det medføre, at samtlige skoler i en kommune er underlagt en og samme skoleleder, som så for eksempel har sit kontor på rådhuset, tæt på forvaltningen og kommunalbestyrelsen.

Farvel til demokratisk ledet skole

DLF mener, at konsekvensen ville blive et farvel til en demokratisk ledelse af skolen og et goddag til en djøficeret koncernledelse, der vil demotivere lærerne. I en videre forstand vil det også blive et farvel til skolen som demokratiopdragende kulturinstitution.

Disse kritikpunkter fremførte DLF på en lukket høring i Folketingets uddannelsesudvalg i sidste uge, som en bekymret opposition på Christiansborg havde indkaldt til.

Skolerådet, der skal rådgive ministeren på et vidensbaseret grundlag, er også gået ind i sagen. Det er rådet, fordi DLF - sammen med Skole og Samfund og Skolelederne - har bedt Skolerådets formandskab undersøge, hvilke konsekvenser de bebudede lovændringer kunne få for kvaliteten i folkeskolen.

»Mødet blev selvfølgelig præget af, at lovforslaget blev taget af programmet for denne her folketingssamling. Det fik vi først at vide, lige før mødet startede. Det betyder, at det måske ikke bliver lige præcis et lovforslag i den her udformning, der kommer til politisk behandling. Og det kommer så sandsynligvis heller ikke til at ske før til efteråret«, siger rådets formand Jørgen Søndergaard.

Konsekvenserne af loven skal undersøges

Skolerådet vil nu undersøge, hvad en mere centraliseret ledelse af skolen kan betyde for kvaliteten i undervisningen.

»Vi vil sige til ministeren, at han bør få gennemført en undersøgelse af, hvad den måde, man leder sammenbragte skoler på, betyder for kvaliteten. Vi vil se efter, om der er nogle udenlandske erfaringer, som kan belyse det spørgsmålet«, siger Jørgen Søndergaard.

Der findes allerede en del evidens, anfører professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Niels Egelund, der sidder i Skolerådets formandskab.

»Det står faktisk i konklusionerne på den internationale Pisa-rapport, at autonomi til de enkelte skoler til at formulere deres budgetter og udarbejde deres planer faktisk giver bedre resultater end en topstyret skole eller en skole, der er styret udefra«, siger Niels Egelund.

»Og alene dét er selvfølgelig et argument imod, at skoler bliver lagt sammen på den måde, der er tale om her«, tilføjer han.

DLF er godt tilfreds med den drejning, forløbet har taget.

»Vi er glade for, at lovforslaget nu ikke bliver fremsat, og vi er tilfredse med, at Skolerådet går ind i sagen. Det lader til, at der er andre end DLF, som nu tænker over: Hvad er det egentlig for en form for ledelse af skolen, vi vil have - koncernledelse eller demokratisk ledelse?« siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, Dorte Lange.

»Vi er glade for, at lovforslaget nu ikke bliver fremsat, og vi er tilfredse med, at Skolerådet går ind i sagen« Dorte Lange, formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg