Skoler rammes ikke

Skolebyggeriet klarer frisag, selvom kommunerne har haft sparekniven fremme en ekstra gang

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er kun i meget begrænset omfang gået ud over byggeri af skoler, at kommunerne har foretaget ekstraordinære indhug i anlægsbudgetterne. På opfordring fra regeringen reducerede kommunerne i slutningen af 1998 deres anlægsbudgetter med ti procent, men besparelserne blev fundet på andre områder.

I første omgang så det ud, som om man ville spare 800 millioner kroner på planlagte skolebyggerier og renoveringer, men det er en helt anden historie, der gemmer sig bag tallene.

Efter at Indenrigsministeriet har fået alle oplysninger hjem, viser det sig, at den samlede nedgang i anlægsbudgetterne på undervisnings- og kulturområdet kun er 553 millioner kroner, hvoraf de 349 millioner skyldes øgede driftsindtægter i Hørsholm Kommune, der har solgt og lejet sine fire skoler.

Tilbage er en besparelse på 127 millioner, hvoraf mere end halvdelen kommer fra fire kommuner, der ifølge egne oplysninger har foretaget tekniske budgetændringer uden konsekvens for byggeri eller renovering.

De 800 millioner er altså skrumpet ind til kun 59 millioner kroner. Det beløb kan i større eller mindre omfang stamme fra udskudte eller droppede byggeprojekter.

De fire kommuner, der har foretaget store tekniske budgetændringer, er Kalundborg, Esbjerg, Odense og Hillerød. I Esbjerg har man for eksempel nedskrevet budgettet med 17,8 millioner, fordi man ikke kan nå at bruge mere end godt en tredjedel af de 27 millioner, der var afsat til skoleudbygninger i år. I Kalundborg er det gået på samme måde med 25 millioner, fordi regningerne for byggeri af en ny skole i byens nordlige del først skal betales i år 2.000. Begge steder er der ikke ændret på byggeplanerne.

De nye oplysninger får følgende kommentar fra næstformand i Ledernes Landskreds Mogens Opstrup:

'Det er fint, at kommunerne ikke har foretaget ekstraordinære besparelser, men behovet for byggeri og renovering er så stort, at det ikke er nok at bruge de penge, der er budgetteret. Der bør afsættes endnu flere midler'.

Næstformand i forældreorganisationen Skole og Samfund, Solveig Gaardsmand:

'Selvom man ikke kan se på tallene, at kommunerne har haft sparekniven fremme, er jeg sikker på, at der er blevet udskudt byggeprojekter. Det er helt uforståeligt set i lyset af de mange presserende opgaver'.-Jan Kaare er freelancejournalist