Anmeldelse Engelsk
0   197

"This is my life - Stories from children in Bhutan"

"This is my life" er et spændende materiale til engelskundervisningen på mellemtrinnet. Det er støttet af tips- og lottomidlerne og derfor gratis.

This is my life

Fakta


Titel
This is my life


Gratis. Porto betales dog af modtager. Bogen kan bestilles på www.lifeinbhutan.dk, hvor der også er mulighed for at finde supplerende materiale

Forlag
Ukendt forlag

"This is my life" er på mange måder en atypisk engelsk undervisningsbog. Det gælder format, udseende, indhold og det faktum, at den er gratis.

Artiklen fortsætter under banneret

Bogens forfatter har udstyret børn i Bhutan, et lille land i Himalaya, med kameraer og bedt dem fortælle deres historie på engelsk. Børnene har taget billeder af deres hverdag, skrevet digte og historier og krydret med tegninger og madopskrifter. Som læser af bogen får man en stærk oplevelse af at komme i kontakt med en kultur, der rummer stor menneskelig og åndelig rigdom, samtidig med at landet er et af verdens fattigste.

Bogen giver god mulighed for at arbejde tværfagligt og emnebaseret med temaer som ulande og globalisering. Det gør den til mere end en engelskbog, og her har den sin styrke. Eleverne sættes i gang med et kultur- og identitetsarbejde, hvor de hele tiden skal forholde sig til verden og sig selv.

www.lifeinbhutan.dk kan man gratis downloade "This is my life" som e-bog med tilhørende lærervejledning. Lærervejledningen er glimrende, den giver baggrundsviden om Bhutan og supplerende arbejdsark til hvert kapitel, yderligere tilgodeser den Fælles Mål. Hjemmesiden har en fin samling af link til videoer, der viser almindelige menneskers hverdag i Bhutan - naturligvis med engelske undertekster. Der er mere indhold på vej til hjemmesiden såsom muligheden for at formidle venskabsskoler i Bhutan.

Bogen er spændende at læse. Det er som at være på en rejse, den nye indsigt, jeg har fået, er formidlet af mennesker, og det føles ægte. Jeg synes, dette materiale bygger på en gennemtænkt og veludført ide, man kan mærke kærligheden til Bhutan og et ønske om at dele denne smukke kultur. Det er et dejligt indspark til tværfaglig undervisning og engelsk.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.759 andre er allerede tilmeldt