»Det er vigtigt, at læreren har resurser og overskud til at gå i kritisk dialog med lærervejledningen«, siger Conni Hesel Rickmann, der er lærer og i gang med at videreuddanne sig til cand.pæd. i didaktik

Når man ser på skolen fra sidelinjen

Lærerne bruger kostbar tid på at rette test i stedet for at udvikle spændende forløb, de selv brænder for, mener lærer, der studerer skolens udvikling

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Århus skal idrætslærerne på flere skoler måle samtlige elevers kondital og BMI (body mass index) to gange årligt som led i et forsøg.

»I stedet for kunne man jo også have valgt at give eleverne flere idrætstimer eller sund skolemad«, konstaterer Conni Hesel Rickmann lakonisk.

Hun er lærer på Åby Skole i Århus og i gang med at videreuddanne sig til cand. pæd. i didaktik og studerer i den forbindelse skolens udvikling.

De århusianske børns BMI er et eksempel på den testkultur, der for alvor har gjort sit indtog i den danske folkeskole de seneste par år. En kultur, der ødelægger folkeskolens styrke, nemlig at lærerne tænker selv og lærer eleverne det samme, vurderer Conni Hesel Rickmann.

Hun underviser selv i dansk og tysk i de ældste klasser. De seneste par år er lærerarbejdet i udskolingen drastisk forandret.

»Det er godt med en opprioritering af skriftligheden i flere fag, men der er bare ikke fulgt tilstrækkelige resurser med. I min dyrebare forberedelsestid retter jeg diktater, læseresultater og grammatiske afkrydsningsopgaver, som man i princippet kunne få en maskine til. Tiden går fra min forberedelse af spændende forløb, som jeg kunne glædes over og engagere mig i«, siger hun.

Og eftersom der ikke følger resurser med til elevplaner, karakterer, læseprøver og nationale test, kan lærerne enten arbejde 60 timer om ugen eller tage resurser fra deres faglige udvikling og forberedelse, vurderer Connie Hesel.

»Hvad er det, vi vil med de test? Hvilket menneskesyn ligger bag den udvikling? Det kunne man med fordel afkræve partierne bag skoleforliget et svar på«.

I kritisk dialog

På et forældremøde præsenterede hun årsplanen i dansk, og en far spurgte, hvorfor eleverne skulle læse Tove Ditlevsen, da hun er død og begravet.

»Nu havde jeg selv valgt det ud fra en del grunde, så jeg kunne sagtens argumentere. Men hvis min begrundelse bare var, at Ditlevsen stod i kanon, ville jeg have et problem«, mener Conni Hesel.

»Det er vigtigt, at læreren har resurser og overskud til at gå i kritisk dialog med lærervejledningen eller endda at skabe sine egne materialer og finde sit faglige ståsted. Hvis jeg blot overlever med det, jeg har for hånden, så reproducerer jeg bare som lærer og rollemodel. Så bliver idealet for eleverne også at reproducere. Men vi vil gerne have eleverne til at gå i kritisk dialog med det, de foretager sig«, siger Conni Hesel.

»Skal man flytte sig fagligt og pædagogisk, skal man kunne begrunde, hvad man laver, og reflektere over sin praksis. Vi skal have en skole, hvor læreren har overskud til at tænke selv«, konstaterer hun.