Lærere går til pressen

Odense Lærerforening har dannet et medienetværk for at få menige lærere til at fortælle om deres undervisning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis lærerne vil have vendt strømmen af negativ omtale i pressen, må de blive bedre til at gøre journalister opmærksomme på de gode sider af folkeskolen. Det handler om alt fra temauger til skole-hjemsamarbejde.

Den opgave kan lærernes tillidsfolk ikke magte alene. Men det er svært at få lærere til at stå frem. Det viser erfaringer fra Odense, hvor Odense Lærerforening for et år siden begyndte at prikke til de menige lærere for at få dem til at fortælle om folkeskolen anno 1990'erne.

'Vi har et godt forhold til pressen i Odense, og vi får optaget de indlæg, som formanden skriver. Men flere af os i Lærerforeningens ledelse har ikke undervist i mange år, så det virker bedre, hvis det er almindelige lærere, som fortæller om deres hverdag i skolen. Det vil folk læse', siger sekretariatschef Leif Jensen fra Odense Lærerforening.

Længe inden der var tænkt på den mediekampagne, som Danmarks Lærerforening kører i øjeblikket, tog Leif Jensen og kredsformand Niels Munkholm Rasmussen initiativ til et lokalt medienetværk med 20-25 lærere.

'God omtale i pressen kan bidrage til, at lærerne igen bliver en stolt faggruppe. Samtidig kan det på længere sigt danne fundament for fagpolitiske løsninger', siger Leif Jensen, der ikke vil male et skønmaleri af folkeskolen.

'Læserne står af, hvis lærernes optræden i medierne virker som propaganda. Læserne ved godt, at der også er problemer i folkeskolen', siger han.

Det er langtfra alle lærere, som har lyst til at give deres bidrag til, at læserne får et varieret billede af folkeskolen. Nogle er bange for, at deres kolleger bliver misundelige, hvis de stikker næsen for langt frem. Andre har ikke tillid til journalister.

'I Lærerforeningen hører vi tit nogle, der siger, at journalister kun skal skrive det, der passer lærerne. Det krav kan vi ikke stille i et demokratisk samfund. Så er det bedre, at vi selv går på banen med argumenter. Så længe man ikke forsøger at skjule virkeligheden, er der ingen grund til at have mistillid til medierne', siger sekretariatschefen.

Tag med på lejrskole

Foreløbig har lærerne i medienetværket været samlet fire gange. Møderne kører som små kurser. Lærerne møder blandt andre lokale journalister, der fortæller, hvordan de arbejder. En af dem er Vagn Erik Andersen, der har børn og unge som stofområde på Fyens Stiftstidendes Odense-redaktion.

'Vi har 35 skoler i kommunen, så vi kan ikke skrive om alle de emneuger, de arrangerer. Hvis vi skal skrive fra en skole, skal det være interessant for andre end skolens egne lærere, elever og forældre. Det filter må en lærer vide, at jeg har på, når han ringer til mig', siger Vagn Erik Andersen.

Det er lettere at slippe igennem nåleøjet, hvis en skole prøver noget nyt. Eller hvis emnet er aktuelt i forhold til det, der ellers rører sig.

'På et tidspunkt foreslog de borgelige politikere i byrådet at skære i lærernes Ø-tid. Det ville blandt andet gå ud over lejrskolerne. Dem skriver vi normalt ikke om, men på grund af debatten om Ø-tid gjorde vi en undtagelse. Det er et klart plus, hvis der er en anledning at hænge en artikel op på', siger Vagn Erik Andersen.

Forslaget om at skrive fra en lejrskole var nøje planlagt. Det kom fra de to lærere, der repræsenterer Åløkkeskolen i medienetværket, og som begge var med på lejrskolen.

'En lejrskole er ikke en dyr legeplads, men god undervisning, som politikerne ikke uden videre kan skære væk. Så da vi stod midt i en debat om Ø-tid, var det oplagt at ringe til avisen og foreslå den artikel', siger Lars Iversen, der ikke har mærket noget til janteloven, fordi han lod sig interviewe til avisen. Tværtimod har han fået mange positive reaktioner fra sine kolleger.

Et forsvar kræver tid

Endnu er det ikke lykkedes lærer Anne Mette Jacobsen at få Kroggårdsskolen omtalt i pressen. Hun har ellers forsøgt sig med et par forslag, men journalisterne bed ikke på.

'Jeg gik blandt andet til pressen, da min 9. klasse havde besøg af sin tjekkiske venskabsklasse. Eleverne lavede et fælles projekt om 1960'erne i deres respektive lande, men det var åbenbart ikke dramatisk nok', siger Anne Mette Jacobsen.

Hun gik med i medienetværket, fordi det var belastende for hende dag efter dag at komme hjem fra en hård arbejdsdag og læse negative artikler om folkeskolen.

'På skolen har vi talt meget om, hvordan vi kunne vende hetzen mod os, men det er utrolig svært. Så længe regeringen og Kommunernes Landsforening sender signaler om, at nu skal lærerne i gang med at lave noget, er det Davids kamp mod Goliat', siger Anne Mette Jacobsen og peger på et andet problem - tiden.

'Man skal forberede sig godt, hvis man skal overbevise en journalist om, at man har en god historie til ham. Det kræver tid, men det har vi ikke. Vi har ikke tid til at forsvare os mod påstanden om, at vi ikke laver noget. Det er tragisk', siger Anne Mette Jacobsen.

Hun har dog ikke opgivet håbet. Men hun har tænkt meget over, om det nytter at satse på at få omtale i pressen.

'Måske skulle vi hellere arbejde på at styrke vores omdømme gennem skole-hjemsamarbejdet', siger hun.-Henrik Stanek er freelancejournalist