Det her er alvor. Det mærkede man tydeligt på hovedstyrelsen. Af sidste uges to mødedage blev halvanden dag brugt på overenskomstsituationen. Og det var arbejdstiden, der fyldte.

UFØ-modellen er politisk slidt op. Det fornemmes tydeligt. Og DLF's forhandlere vil spille ud med krav og forslag, som er mere fremtidssikret end den aftale, der er blevet løbende ændret, siden den blev indgået i 1993.

Udgangspunktet for hovedstyrelsens drøftelse tirsdag og onsdag var, at en ny arbejdstidsaftale skal kunne rumme de ændringer af skolehverdagen, som trænger sig på overalt. Den skal sikre den enkelte lærer og give et professionelt råderum.

Med afsæt i foreningens undersøgelse af, hvordan undervisnings- og samarbejdsformerne udvikler sig på landets folkeskoler, diskuterede hovedstyrelsen, hvordan en ny aftale kan komme til at virke - både her og nu og i fremtiden. Og de skitser og modeller, der blev drøftet, blev afprøvet på en række lærerskemaer fra flere forskellige skoler.

Foreningens undersøgelse viser, at flere og flere lærere bruger stadig mere tid til samarbejde om planlægning, koordinering og fælles forberedelse. Undersøgelsen viser også, at teamsamarbejde sætter den nødvendige individuelle tid under pres. Uanset om man arbejder sammen eller er alene, skal der altid ske en individuel forberedelse; men stressniveauet stiger, når den personlige forberedelse og ajourføring kommer oven i alle de andre opgaver.

Diskussionen i hovedstyrelsen drejede sig om, hvilken vej Anni Herfort kan gå i forhandlingerne, og et udspil fra DLF skal i hvert fald opfylde to dobbeltkrav:

- En ny arbejdstidsaftale skal kunne rumme og styrke de ændringer i undervisningen og den skolehverdag, som udvikles med afsæt i folkeskoleloven.

- Lærerne skal opleve, at aftalen støtter dem i deres arbejde, og aftalen skal sikre den enkelte tid til forberedelse og andre opgaver.

- DLF's medlemmer skal kunne stemme for en aftale. Og arbejdsgiverne skal kunne stemme for.

Ellers bliver resultatet sammenbrud og konflikt.

Halvanden dags diskussion viste, at opgaven ikke bliver nem. For der skal tages højde for mange problemer - både i skolens hverdag og i det politiske landskab. Men konklusionen var alligevel klar: Der skal skabes en fremtidssikret aftale nu, ingen kan være tjent med fortsat utryghed og uro om vilkårene for arbejdet i folkeskolen. Derfor kunne debatten slutte med, at samtlige hovedstyrelsesmedlemmer gav tilslutning til, at formanden forhandler om en ny arbejdstidsaftale.