De store linjer drukner i detaljer

I Danmark fokuserer man på detaljer som test, karakterer og elevplaner i stedet for at diskutere de store linjer. Det skævvrider skoledebatten, sagde DPU-lektor på Det Alternative Sorø-møde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Vi har haft et demokratisk underskud i skoledebatten i de senere år«, sagde Katrin Hjort i sit indlæg på årets alternative Sorø-møde.

»Vi har fokuseret på detaljer som test, karakterer og elevplaner i stedet for at diskutere de store linjer. Det skævvrider debatten, ikke mindst fordi mange af sagerne ikke bliver indført for at gøre undervisningen bedre, men af helt andre årsager. Når man fokuserer på testresultater, er det ikke af hensyn til eleverne, men for at få data, man kan bruge til at tildele løn efter. Dette overordnede princip diskuterer vi alt for lidt, for vi har så travlt«.

Katrin Hjort er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, og desuden tilknyttet Högskolan i Kristianstad. Hun har derfor stor mulighed for at følge med i, hvordan man takler de store skolespørgsmål både herhjemme og i Sverige. Hun vurderer, at man på den anden side af Øresund er bedre til at tale direkte om problemerne og deres årsager, mens man herhjemme taler udenom.

»I Danmark taler vi for lidt om den europæiske statsdannelsesproces. Mange ændringer i den danske skole skyldes jo, at regeringen har forpligtiget sig i forhold til EU. Når regeringen er ude efter 10. klasse, skyldes det, at sådan en skoleform ligger og roder i forhold til Bologna-processen, altså den EU-beslutning om, at vi skal have sammenlignelige uddannelsessystemer«.

»I 2001 skrev den danske undervisningsminister under på, at EU-landene skal have en sammenlignelig karakterskala. Hvorfor skal vi så have en diskussion om, hvilke problemer der er med 13-skalaen? Man har bundet sig til løsningen - nu skal man bare have opfundet problemet. Det går stort set fint med skoleresultaterne, også blandt de tosprogede elever. Men katastrofemeldingerne skal tjene til at udråbe noget som et problem - hvis løsning man allerede har besluttet«, sagde Katrin Hjort.

Skolens store spørgsmål - og svar

Folkeskolens mest brændende hovedspørgsmål til debat, lovede arrangørerne af konferencen Det Alternative Sorø-møde, der blev afholdt i weekenden 25.-26. august. Det foregik på Askov Højskole. Der var oplæg og skarpe synspunkter, debat og samvær for de omkring 150 deltagere. Mødet var arrangeret af en initiativgruppe med tilknytning til Huset LM, der har sin oprindelse i Lærerforeningens Materialeudvalg.