Anmeldelse

Efterlyses: demokrati

Efterlyses: demokrati

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forfatteren Martin Elmer er vred. Han er vred på det danske demokrati, som tilsyneladende slet ikke fungerer efter hensigten. Derfor har han skrevet bogen "Efterlyses: demokrati".

Fakta:

Titel: Efterlyses: demokrati

Forfatter: Martin Elmer

Pris: 178 kroner

Sider: 148 sider

Type: Bog

Forlag: Forlaget Prudentia

Kontroversielle og provokerende holdninger kan i sig selv være udmærkede tiltag i en undervisningssituation. Men når der i følgebrevet til bogen står, at bogen ud over at være en tankevækkede debatbog samtidig er uundværlig i undervisningen, bør man lige stoppe op et øjeblik.

Bogen tager udgangspunkt i det gamle græske samfund, og så handler det ellers om krænkelser af menneskerettighederne, de politiske partier, kritik af kirken og ikke mindst (og i mine øjne berettiget) kritik af EU's administration.

At samfundsrevseren Martin Elmer er velskrivende, hersker der ingen tvivl om, men bogen er for unuanceret til, at man kan anvende den uhildet i undervisningen. Bogen har mange kvaliteter, hvis man ved pluklæsning inddrager enkelte passager i en differentieret undervisning i samfundsfag om for eksempel demokrati og samfundsudvikling. En af mine hovedanker ved bogen er, at man får opfattelsen af demokrati som noget statisk, der ikke er i stand til at tilpasse sig den øvrige samfundsudvikling. Derfor er den polemiske argumentation for letkøbt i bogen, selv om det er svært at modsige Martin Elmers anklage mod demokratiet ud fra forskellige eksempler. Eksempler med personer som Mariann Fischer Boel og Peter Brixtofte og deres "udnyttelse" af demokratiet vil utvivlsomt kunne sætte en god debat i gang hos eleverne.