Vejle Kommune har gennem otte år haft helhedsskole fra 0. til 3. klasse frem til klokken 14.

Rapporten formidler i en velstruktureret form pædagogernes praksis i helhedsskolen og deres oplevelse af den. Det bliver spændende at få rapporten fulgt op af undersøgelser, der ser den fra elevernes og lærernes perspektiv.

Det er tydeligt, at helheden i betydningen foreningen af leg og læring ikke eksisterer set med pædagogens øjne. Og mit spørgsmål er, om man nogensinde når frem til den med dagsordenen "Pædagogerne ind i skolen" i stedet for at lede efter et tredje ligeværdigt sted? Spørgsmålet er, om det kan findes i emneugernes flydende, "kaotiske" opbygning med vekslende rollefordeling, som er mere procesorienterende end den normale skole? Set i et udviklingsperspektiv kunne det være interessant at få uddybet disse erfaringer, der blot omtales i forbifarten.

Det centrale i rapporten er, hvad pædagogerne gør og oplever, de må gøre, inde i den skole, som er behersket af skoledagsordener.

Tre forskellige positioner tegnes op:

1) Pædagogerne går ind i undervisningen som medhjælpere, der søger at kompensere for lærernes manglende procesperspektiv. De frygter at blive radiatorpædagoger.

2) De varetager de socialpædagogiske funktioner, mens lærerne klarer undervisningen. Man laver en arbejdsdeling frem for helhed.

3) De insisterer på at tage udgangspunkt i "den fri leg" og oplever deres ringe gennemslagskraft. De er højst et reservat i skoledagen.

Formidlingen af disse tre positioner er interessant og kan inddrages i en diskussion af helhedsskolen, hvad enten man står over for den, er midt i den eller skal have lavet den om.

De praktiske anvisninger på at løse frustrationerne er få og angriber ikke det, som klart fremstår som nældens rod.

Rapporten har desværre et unødigt akademisk opstyltet sprog, der vanskeliggør læsningen. Den taler blandt andet om en skolastisk logik og læring.