På et enkelt punkt er Inger K. Brøgger fuldstændig enig med Bernard Eric Jensen: Ordet faglighed er i dag så udvandet, at det nærmest ingenting betyder. Det vil hun gøre op med, og derfor har hun sammen med en række andre nedsat Kommissionen til forsvar for kundskaber, som hun beskriver som en studiekreds af privatpersoner, der indimellem mødes og diskuterer uddannelsespolitik og uddannelse i det hele taget.

Men ellers er det så som så med enigheden. Først og fremmest mener hun ikke, at læreren skal tilrettelægge sin undervisning på baggrund af det, Bernard Eric Jensen betegner som lægkyndighed.

»Læreren er den faglige autoritet, og eleverne må forlade sig på, at læreren ved, hvad der skal til for at bringe os videre«, siger Inger K. Brøgger og erklærer sig som tilhænger af den opfattelse, som DPU-lektoren betegner som basisfaglig.

»Det er da videnskabsmændene på højeste niveau, der skal bestemme og begrunde, hvad der er relevant at lære i skolen. Det er dem, der skal levere stoffet til faget, de byggesten, man bygger en mur af viden op af. Jeg er helt klart imod den der kunde- eller forbrugerstyrede tilgang til undervisning. Det faglige rækker langt ud over den enkelte som elev. Skolen er et helt særligt sted, og det er lærerne, der er den faglige autoritet. Jeg ved godt, at mange moderne lærere har det dårligt med at optræde som autoriteter, men der er ingen grund til at holde sig tilbage for at optræde som en faglig autoritet. Lærer og elever er sammen om dette fag - ikke om alt muligt andet. Det er ikke et personligt forhold. Man behøver ikke at dele tøjsmag eller musiksmag. Det er faget og dets stof, vi arbejder med«.

»Historiefaget på universiteterne har bare det store problem, at forskerne er i tvivl om, hvad de egentlig skal bruge historie til. Det samme gælder litteraturfolkene. Problemet er, at de ligesom Bernard Eric Jensen og hovedparten af de ansatte på DPU har forelsket sig i metoder som gruppe- og projektarbejde, med den begrundelse at man skal sætte eleven i centrum, så han eller hun kan se det store billede hele tiden. Men det kan man ikke«, mener Inger Brøgger.

Enhver lærer prøver selvfølgelig at vække elevernes interesse. Men man skal ikke tro, at man kan nøjes med det, siger Inger Brøgger. »Der er altid noget, der er kedeligt. Og der er altid noget, der skal trænes. At terpe den lille tabel er ikke det rene chokolade, og at stå i mudder til knæene og sparke til mål er heller ikke sjovt. Men det er nødvendigt for at lære noget.

Ifølge Inger Brøgger er der ingen aktuel grund til at bekæmpe den kronologisk opbyggede undervisning, for den var forladt, allerede da hun selv gik i skole i 1970'erne. »Jeg er aldrig blevet undervist kronologisk, og jeg kender ikke nogen af mine jævnaldrende, der er«.

Det betyder ikke, at hun på dette punkt er enig med Bernard Eric Jensen. For manglen på kronologi i historieundervisningen er netop en af komiteens kritikpunkter i forhold til den aktuelle skole.

»Det store problem med historieundervisningen i folkeskolen er, at man i mange år har beskæftiget sig med faget, på samme måde som man gør på universitetet. Man laver projekter, der går i dybden med enkelte ting, men man har ikke villet fortælle historien som historie. For historie er et fortællefag. Er der noget mere spændende end for eksempel historien om Københavns belejring? Det er jo dybt fascinerende. Men når man tænker universitetets arbejdsmetoder ind over det, så bliver det meget let et kedeligt fag«.

At sætte sig ned og læse til eksamen kan give eleverne en anelse om tingenes større sammenhæng, og man lærer ufattelig meget af en sådan koncentreret læsning, mener Inger Brøgger. Hun deler derfor ikke antagelsen om, at eksamenslæsning er spild af tid, fordi alt er glemt dagen efter eksamen.

»Eksamen er med til at sikre fokus, og den er lige så meget et redskab som en kontrol. Selv om jeg ikke er matematiker, mener jeg da ikke, at det er død viden, jeg har fået igennem koncentreret læsning. Jeg har da hele livet haft glæde af det, jeg har læst og lært i det fag«.

Bernard Eric Jensen siger i slutningen af interviewet, at det ikke kun skal være fagfolks faglighed, der definerer, hvad der er god og nyttig viden. Det er Inger Brøgger lodret uenig i.

»Det er da netop fagfolk, der skal definere den. Hvem skulle ellers? Faget er større end personen, og fagfolk repræsenterer et fag. Når man uddanner sig til det, bliver man lukket ind i en alenlang tradition og bliver en del af den. Når Bernard Eric Jensen taler om et subjektperspektiv, så lyder det for mig som lidt af det her med, at hvert barn er unikt, og vi skal tage udgangspunkt i de mange intelligenser. Han siger, at vi må indstille vores undervisning efter, hvad forbrugerne ønsker. Men nej: Vi skal tage udgangspunkt i faget. Det er stoffet, der bestemmer, hvad der skal undervises i«. |

Inger K. Brøgger er medlem af Kommissionen til forsvar for kundskaber. Hun er cand.mag. og MA i engelsk litteratur, og for tiden er hun i gang med et ph.d.-studium om Rudyard Kiplings noveller.