Hvorfor er der larm og problemer med disciplin i skolen? Og hvordan virker det på elevernes læring? Disse og andre spørgsmål om vilkårene for undervisning og læring i skolen har et hold forskere med professor Mads Hermansen i spidsen søgt at belyse i et stort anlagt projekt med titlen Dansk Skolekultur. Over fire år har 5.000 elever og 230 lærere været inddraget i den omfattende undersøgelse.

Men, spørger Folkeskolen politisk ukorrekt, hvorfor bruge så lang tid og så mange ord på det? Politikerne på Christiansborg kender jo allerede svarene: Eleverne skal bare lystre og holde næsen i bøgerne, og læreren skal bare droppe føleriet og svinge den faglige pisk.

Mads Hermansens første svar kommer hurtigt og temperamentsfyldt.

»Det er et kors for ånden, at nogen kan tale om faglighed uden at tale om relationer. Man kan ikke forstå undervisning og ledelse uden at tænke i, hvad der sker mellem de personer, der er involveret. Hvis lærere ikke kan få relationerne til at fungere, kan de være aldrig så 'fagligt dygtige', så sker der ikke en hujende fis i læreprocesserne«, siger han.

Skolen skal have høje faglige mål, men de kan kun nås, når lærerne arbejder dybt professionelt med relationerne, forklarer projektlederen, der er professor i læring på Copenhagen Business School, dr.pæd. og har en lang række udgivelser om læring bag sig.

Læreren skal tage styringen

Men hvor kommer disciplinen ind?

»Det vil jeg svare indirekte på. For det centrale gemmer sig et andet sted. Det vigtigste, vores undersøgelse viser, er nemlig, at læringsledelse betyder en positiv forskel. Læreren må ikke abdicere fra at styre det, der foregår i klassen«.

»Vi kan ikke bevise det«, fortsætter Mads Hermansen og laver citationstegn i luften. »Vi kan ikke 'bevise', at det gør en direkte forskel i forhold til elevernes faglige standpunkt. Men vi viser, at lærerens måde at 'sidde for bordenden i forhold til undervisningen på' er afgørende for, hvordan eleverne oplever at gå i skole. Vi viser, at deres selvopfattelse blomstrer, når læreren tage det professionelle ansvar på sig. Det giver eleverne mod på arbejdet med at lære, og det har indflydelse på det faglige standpunkt, de opnår«.

Åndsformørkede positioner

»Det sociale er et nøgletema, når det handler om skolekultur og gode vilkår for læring«, skriver I. Hvad betyder det?

»En skole uden faglig læring er en absurditet, men vi viser, at det politiske slagsmål mellem 'det følende, trivselsmæssige' og 'back to basics-faglighed' er tåbeligt. Begge positioner er lige åndsformørkede. Moderne elever skal være med til at aftale spillereglerne, og skolen skal have en organisationsform, der tilgodeser det. Den demokratiske samtale er konstituerende for demokratiet, derfor må den også være en del af læringsledelsesrummet«.

»Men det kræver en lærer, der sætter rammerne for det, der foregår. Skolen skal give eleverne muligheder for at øve sig på stadig højere niveau, og rammesætningen skal tages meget alvorligt, for den er forudsætningen for at kunne udfordre børnene fagligt«.

Men Finlands skoler scorer fagligt højt, selv om Pisa-undersøgelserne viser, at eleverne ikke er glade for at gå i skole?

»Jeg har ikke selv besøgt finske skoler, men det er min hypotese, at finske lærere har styr på læringsledelsen. Det er en del af deres professionsforståelse, at lærerne planlægger progressionen i elevernes arbejde«.

»Den gode lærer har en plan, som han præsenterer for børnene i begyndelsen af timen. Forældrene får halvårs- eller årsplaner og drøfter dem. Læreren styrer og har styr på det, der foregår. Det er for eksempel et operationelt mål, hvor hurtigt undervisningen starter, efter at timen er begyndt«.

Lærere er optaget af progressionen i undervisningen og viser, at der er regler og procedurer for arbejdet, samler Hermansen op.

Vi smed barnet ud med badevandet

»Men, og det er vigtigt«, fortsætter han, »det betyder ikke, at læreren ikke drøfter planer og forløb med eleverne. Men frem for alt andet: Læreren tager sit ledelsesansvar på sig. Han udstråler: 'Det er mig, der sætter rammen for undervisningen'«.

Mads Hermansen har selv en fortid som lærer i folkeskolen.

»Jeg er stadig glad for, at jeg i 70'erne var med til at bryde skolens autoritære tradition ned. Det var nødvendigt dengang. Men jeg må da også erkende, at vi nogle steder fik smidt barnet ud med badevandet. Den styrke, der ligger i faste procedurer og kendte rammer for elevernes læring, kan ikke erstattes af en laissez faire-mentalitet. Det er en del af det efterslæb, der skal arbejdes med nu«.

At tage læringsledelsen på sig vil sige, at man er dybt optaget af at etablere vaner hos eleverne, der gør, at man kan blive frigjort til at sætte næste vanedannelse i gang.

»De lærer efterhånden, hvordan de skal takle nyt. De står ikke mentalt i kø hos læreren og spørger: 'Nu har jeg gjort det, hvad skal jeg så?'«

Den intuitive ekspert

»Den professionelle lærer er karakteriseret af intuitiv ekspertise, så hun sjældent behøver at tænke sig om i situationen. I langt de fleste tilfælde ved hun intuitivt, hvilke muligheder der kan realiseres«.

Og på samme måde med den gode elev: I stort set alle situationer ved hun, hvad det næste trin i processen er. Fordi læreren har begrænset sin indsats, så eleverne har øvet én arbejdsrutine ad gangen, forklarer Hermansen.

Det er ikke en trædemølle med det samme og det samme. Det er procedurer, som giver en kendt rækkefølge og en angrebsteknik, så der bliver mentalt rum til det nye.

Det lyder fint, men ukonkret. Hvad gør den gode lærer i matematiktimen?

»Den gode lærer kan ikke aflæses som mirakelmager i den enkelte situation. God læring bygges op over tid. Læreprocessen er mødet mellem betydning og mening. Hvor betydning på 'niklas-luhmannsk' er forstyrrelsen af det, man har lært indtil nu. Det er det ukendte, som man skal bruge energi på at erobre. Eleverne skal arbejde sig gennem den frustration, det altid er, at det nye ikke passer med det gamle. Det er dér, lærerens læringsledelse - etableringen af vaner og angrebsteknikker til at håndtere ny viden og nye færdigheder - kommer ind«.

Tag ansvaret tilbage

Mads Hermansen samler op: »Den gode lærer hjælper med til at skabe en grundlæggende, gylden tro hos eleven: 'Ja, jeg kan mere i dag, end jeg kunne i går. Og jeg kan tåle at blive forstyrret af noget nyt og svært, for jeg véd, hvordan jeg skal angribe det. Jeg ved, at det kan lade sig gøre'«.

Og så slutter han med en advarsel og en opsang: Folketing, regering og kommuner stiller hele tiden nye krav. Man blander sig med præciseringer af emner og faglige elementer og med kanonbestemmelser.

»Hvis lærerne skal erobre metodefriheden tilbage, er det nødvendigt, at de tager den professionelle fortolkning af, hvad der skal undervises i og hvordan, aktivt på sig. Eller får vi en skole, hvor alt er formuleret i centrale undervisningsplaner kombineret med materialer, som lærerne så bare skal forvalte efter forskriften. Det er måske en disciplinerende skole. Men det er ikke en skole, hvor arbejdsdisciplin og læring er i højsædet. Og det er ikke en faglig skole«.

Dansk Skolekultur

Projekt Dansk Skolekultur handler om afdækning af sammenhænge og mangler i arbejdsprocedurer, rutiner, relationer, undervisningsledelse og fagligt udbytte.

5.000 elever er testet, 2.300 af dem blev testet igen et halvt år efter, og der er igangsat fire pædagogiske udviklingsarbejder. Eleverne og 230 lærere besvarede i to omgange cirka 100 holdningsspørgsmål via computeren. Mange spørgsmål var ens for elever og lærere.

Resultaterne offentliggøres i en »folkebog«: »Læringsledelse. Løft til læring i skolen« og forskningsrapport: »Skolens gode og onde cirkler. En empirisk forløbsundersøgelse i 4. og 5. klasse af elevstandpunkt og holdninger til uro, disciplin og læring«. Bøgerne udgives på forlaget Samfundslitteratur.

Projektet har medarbejdere fra CVU København og Nordsjælland, CVU Storkøbenhavn, Copenhagen Business School, Danmarks Pædagogiske Universitet, Jysk CVU og Københavns Universitet. Det ledes af professor Mads Hermansen.

Rockwoolfonden har støttet med 2,3 millioner kroner.

»Den styrke, der ligger i faste procedurer og kendte rammer for elevernes læring, kan ikke erstattes af en laissez faire-mentalitet. Det er en del af det efterslæb, der skal arbejdes med nu«»Det politiske slagsmål mellem 'det følende, trivselsmæssige' og 'back to basics-faglighed' er tåbeligt. Begge positioner er lige åndsformørkede«»Hvis lærerne skal erobre metodefriheden tilbage, er det nødvendigt, at de tager den professionelle fortolkning af, hvad der skal undervises i og hvordan, aktivt på sig«