Elever føler sig hørt

Den elektroniske stemmeklods er især en fordel for dem, der ofte gemmer sig

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stemmeklodser hjælper eleven til at udvikle større ejerskab i forhold til det, han eller hun skal lære, for i stemmeprocessen skifter opmærksomheden fra læreren til elevernes egne synspunkter på en hurtig og tydelig måde. Den elektroniske tilkendegivelse er især en fordel for dem, der ofte gemmer sig og deres synspunkter af generthed eller angst for at begå fejl.

Sådan lyder konklusionerne om brugen af stemmeklodser fra Euline Cutrim Schmid, lektor på Pädagogische Hoch­schule i Heidelberg. Hun har forsket i effekten af brug af stemmeklodser i forbindelse med interaktive whiteboards i undervisningen.

Som Jette Risgaard fra Uni-C peger hun på, at eleverne gennem afstemningerne føler sig hørt, og alene visheden om, at læreren når som helst kan lægge et hvilket som helst spørgsmål ud til elevernes vurdering, motiverer dem til opmærksomhed hele tiden. På positivsiden tæller også den øjeblikkelige feedback på svarene og så det ganske enkle forhold, at eleverne synes, at det er sjovt.

Til gengæld fristes eleverne til at gætte på et svar, før de har reflekteret færdig over spørgsmålet. Og af forskerens talmateriale fremgår, at der sker en ændring til det dårligere i interaktionen mellem elev og lærer. Der bliver let for meget fokus på at »lede efter det rigtige svar« i stedet for en læreproces, hvor mulighederne bliver diskuteret.

Euline Cutrim Schmid understreger, at positive resultater i høj grad afhænger af, hvordan læreren bruger redskabet, og at der er mange pædagogiske elementer, der skal videreudvikles. Hun peger for eksempel på muligheden for, at eleven kan angive, i hvilken grad han eller hun er sikker på svaret - eller blot svare »ved ikke«. Der må også være plads til diskussioner før og efter afstemningen, hvor eleverne har mulighed for at argumentere for deres valg.

Forskeren peger selv på en del begrænsninger i konklusionerne. For eksempel ville det kræve et langt større materiale indsamlet over længere tid at påvise, hvilken langsigtet effekt brug af stemmeklodserne har på elevernes læring.

tha@dlf.org og ckr@dlf.org