Anmeldelse

Skoleordbog tysk

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Endnu en ordbog har set dagens lys. Denne gang en tysk-dansk/dansk-tysk skoleordbog med henholdsvis 25.000 tyske og 19.000 danske opslagsord. Skoleordbogen er målrettet til begynderundervisningen i tysk.

Ordbogen indeholder en brugervenlig introduktion med angivelse af ordbogens indhold og en vejledning i opslag af ord. Layouten er overskuelig med opslagsordet fremhævet med fed og tydelig nummerering af de almindeligste betydninger.

Denne ordbogs største fortrin er de 13 ordlister, der dækker det centrale ordforråd til 13 emner, for eksempel computer, eventyr, magi, fantasi, horror, familie, fritid, sport, ferie, bolig, højtider, kriminalitet, kærlighed, mad og drikke, skole, musik. Hvor er det en skam, at substantivernes køn og flertalsendelse er udeladt i emneordlisterne; det medfører mange ekstra opslag for eleverne!

De tyske delstater, de almindeligste uregelmæssige adjektiver og verber samt talord, ugedage og måneder, væsentlige forkortelser og ordbogens grammatiske betegnelser er også indeholdt i ordbogen.

Til de første års undervisning i tysk vil denne ordbog i de fleste tilfælde være tilstrækkelig, men for ikke at komme i den situation, at der mangler det eller de ord, som eleven skal bruge, ville det måske være en god idé også at have et antal ensprogsordbøger til rådighed.