0   243

Hverdagen er én stor forhandling

Lærere i selvstyrende team forhandler hele tiden med hinanden. For de lærere, der ikke er gode til at forhandle, kan det føre til stress, fordi arbejdet bliver tilrettelagt efter andre menneskers arbejdsmetoder

Hverdagen i et selvsty rende team er én stor forhandling. Ikke med ledelsen, men med kollegerne. Man aftaler, hvem der skal møde klokken 8.15 for at dække undervisningen næste morgen. Man aftaler, hvornår et skriftligt oplæg skal være færdigt, og hvordan det skal gribes an. I et team er meget lidt givet på forhånd. Samtidig foregår arbejdet under tidspres og forventninger fra både elever, ledelse og teamet selv. Derfor kan det give stress, hvis man ikke er god til at indgå aftaler. Til gengæld kan man blive bedre til det. Hvis man betragter alle disse aftaler som egentlige små forhandlinger og bruger nogle af spillereglerne for forhandling, kan man på en mere bevidst måde sørge for, at alle får noget ud af aftalerne.

»Man er tvunget ud i forhandlinger med kollegerne, fordi det jo er dem, man skal planlægge arbejdet sammen med. Der er meget lidt, der er givet på forhånd. Problemet med denne måde at tilrettelægge arbejdet på er, at man hele tiden indgår aftaler med mange forskellige mennesker. Samtidig er det de fleste steder ikke fulgt op med at give lærerne nogle redskaber til, hvordan man gør det«, siger Søren Viemose, der igennem 20 år har rådgivet organisationer og virksomheder i forhandling.

Artiklen fortsætter under banneret

»De steder, hvor man har sat fokus på, at det er væsentligt at kunne forhandle i hverdagen, har det betydet, at færre tvinges ind i løsninger, som ikke er rare for dem. Hvis man bliver tvunget til at arbejde anderledes, end man har lyst til, kan man blive stresset og i sidste ende blive syg af det«, siger Søren Viemose.

Det kan for eksempel være en lærer, der har det godt med selv at tilrettelægge arbejdet og derfor helst vil have få dead­lines. Hvis han kommer i et team, hvor kollegerne vil have mange deadlines på forskellige opgaver, kan det være stressende. Problemet er, at man i dette team ikke har formået at lave en løsning, alle kan have glæde af. Dermed har teamet også forbrudt sig mod Søren Viemoses første råd til en god forhandler.

»Som udgangspunkt skal man betragte det som en proces, som begge parter skal have mulighed for at sætte deres fingeraftryk på. En forhandling handler ikke om at få ret. Din kollega skal kunne se sig selv i aftalen bagefter«, siger han.

Det resultat kan man bedst nå til, hvis man gør sig umage for at finde ud af, hvad kollegaen vil.

»En god forhandler er god til at lytte. Han vil undersøge kollegaens situation. Hvis det for eksempel handler om planlægning af arbejdsopgaver, skal han ud over at kende årsplaner også vide, hvad kollegaen ønsker. Det kræver, at man lytter«, siger Søren Viemose.

Flere mulige udfald

En anden vigtig pointe er, at en forhandler skal være åben over for flere løsninger.

»Det er en rigtig god idé, hvis man ikke låser sig fast på en bestemt løsning på forhånd. Man skal operere med flere mulige udfald og flere løsninger. Hvis det for eksempel handler om, hvornår man skal møde om morgenen, er løsningen ikke nødvendigvis, at man altid møder klokken 8.15, selvom det var det, du gerne ville have. Det kan være løsningen, at man nogle gange møder tidligere, og andre gange er det måske først klokken ti«, siger Søren Viemose.

Dermed mener han også, at man langt hen ad vejen er ansvarlig for, at kollegerne i teamet har det godt.

»Man er ansvarlig for, at de har det godt, i den forstand at når man går ind i en forhandling, påtager man sig ansvaret for resultatet. I det her tilfælde er det ansvaret for, at den aftale, man indgår, tilgodeser begge parter«, siger han.

Det hjælper selvfølgelig kollegaen, men på lidt længere sigt hjælper man også sig selv.

»Rigtig erfarne forhandlere ved, at afslutningen på en forhandling er begyndelsen på den næste. Hvis man for eksempel har været egenrådig i en forhandling, vil man blive behandlet som en egenrådig person i den næste forhandling«, siger han.

Søren Viemose

Søren Viemose har i 20 år fungeret som neutral rådgiver i forbindelse med forhandlinger og stået bag flere større projekter i blandt andet organisationsverdenen. Han fungerer også selv som mægler i tilrettelæggelse af konsensusskabende forløb, der involverer mange parter. Søren Viemose underviser også i konfliktløsning på Københavns Universitet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet