I februar i år blev de to bekendtgørelser for sidste år anmeldt. Igen i år har jeg den holdning, at de er uundværlige redskaber i læreres og lederes forberedelser til prøverne.

I forhold til sidste år er der tale om langt større ændringer i prøvebestemmelserne. Det gælder såvel fagrækken som form og indhold i de enkelte fags prøver. Desuden er der tale om nye regler for skriftlig censur og for dispensation med hensyn til enkelte elevers deltagelse i prøverne.

Der er således mange grunde til at nærlæse, tjekke og dobbelttjekke, om man nu også har forstået, hvordan prøverne skal administreres og planlægges. Det varer ikke længe, før terminsprøverne står for døren, og det er jo ved den lejlighed, den skriftlige del skal udføres af de første elever, og hvor eleverne gerne skulle have det indtryk, at vi voksne har overblik over sagerne. Alene det er i år en stor udfordring.

Med hensyn til karakterbekendtgørelsen har vi på grundskoleniveau stadig lidt tid, før det bliver alvor for os, at vi skal kobles fra det gammelkendte og over til nye definitioner og afgrænsninger, når elevernes præstationer skal omsættes til tal. Hvis man følger debatten, giver denne proces i år problemer for gymnasielærere og andre, som allerede står midt i det. Her har vi muligheden for at reflektere over den nye skala, inden vi skal anvende den.

Der har været støj på linjen omkring afgangsprøverne, derfor føler mange i den pædagogiske verden sig frustrerede og forvirrede. Som pædagogisk værktøj for lærere og ledere kan det svært tilgængelige lovstof næppe formidles klarere end i disse to hæfter, som bør blive flittigt læst ude på de mange skoler.