For 25 år siden

Ministerord

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En undervisningsministers udtalelser ved officielle lejligheder er aldrig uinter­essante. Hvad enten det handler om kommentarer til den aktuelle skoledebat, markeringer af principielle pædagogiske opfattelser eller konstateringer af beklagelige politisk-økonomiske realiteter, vil ministerord altid være et studium værd. Man må gå ud fra, at affattelsen ikke beror på tilfældigheder.

Undervisningsminister Dorte Bennedsens taler i de seneste uger har såvist indeholdt tydelige og betydningsfulde signaler. Der var således ikke noget at tage fejl af, da ministeren ved skolelederforeningens årsmøde forleden satte visse ting på plads vedrørende lærerens engagement i undervisningen. Dorte Bennedsen tog ved den lejlighed klar afstand fra generelt adresserede angreb på folkeskolen i henseende til det efterhånden noget forslåede begreb indoktrinering og fastslog, at skolelovens bestemmelse om åndsfrihed også omfatter læreren.

Folkeskolen nummer 44, oktober 1981