Andy Warhol ind i undervisningen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg vil egentlig gerne lave en slags Picasso for alle noget, der ligner en misforståelse og dog har sig egen værdi«, sagde Roy Lichtenstein i 1968.

Han tog udsnit af tegneserier og forstørrede dem op, mens Andy Warhol malede suppedåser og colaflasker. »Skulle det nu være kunst?« var den typiske reaktion, da popkunsten brød igennem i 60erne.

Kunstmuseet ARoS i Århus åbner 29. maj udstillingen »Pop Classics«, hvor kunstnere som Jasper Johns, Warhols og Lichtensteins vigtigste værker er repræsenteret. Til udstillingen knytter sig et undervisningsmateriale, som lægger op til debat om, hvad der kendertegner popkunst, den kunstneriske værdi foruden en diskussion af nogle af de udstillede værker. Undervisningsmaterialet kan frit hentes på www.aros.dk under menuen »Børn og unge« og »Inspiration«.