Hver morgen klokken syv sætter 61 børn sig til rette på den blå plastikdug og vender blikket mod Hasta Thapa. Kun ganske få af børnene har bøger at slå op i, og Hasta Thapa må låne dem i ny og næ for dog at have en eller anden form for pensum at undervise efter. Hasta Thapa er ikke læreruddannet og får ikke løn for sit arbejde. Den blå plastikdug og den sorte tavle er skolens eneste inventar, og at Hasta Thapa overhovedet har en tavle til undervisningen af de internt fordrevne flygtningebørn, skyldes, at en lokal BBC-journalist donerede 1.000 rupees, 80 kroner, og til gengæld fik BBCs navn sat op på en lille blikplade øverst på tavlen. Alligevel er disse børn blandt de heldige.

For Nepals mange internt fordrevne flygtninge er det et stort problem, at deres børn ikke kan komme i skole.

At børnene i Rajhena-lejren, der ligger i det vestlige Nepal, overhovedet har en mulighed for lidt undervisning, skyldes udelukkende 22-årige Hasta Thapas engagement. Han er, som de øvrige af lejrens i alt 86 familier, flygtet fra den ni år lange væbnede konflikt mellem maoistiske oprørere og regeringshæren.

Noget fast i hverdagen

Han underviser tre timer på alle hverdage hver morgen og eftermiddag. »Børnene har godt af noget fast i hverdagen, når nu alt andet er midlertidigt omkring dem«, siger han og henviser til de telte, der på sjette måned fungerer som hjem for børnene og deres familier.

Basmati Sunar, 28 år og mor til fire børn i alderen 4-12 år, fortæller, at hendes ældste søn ud over timerne med Hasta Thapa får lidt undervisning af sin far, men at de ellers ikke ved, hvordan de skal hjælpe deres børn til en uddannelse.

»Vi måtte flygte midt om natten og fik intet med. Vi har ingen papir på, at vores søn gik i ottende klasse, og så vil den lokale skole her i området ikke tage ham«.

Et andet problem er, at ingen i familien har arbejde eller land, de kan dyrke, og derfor ikke har råd til den påkrævede skoleuniform eller bøger. Sådan er vilkårene for langt de fleste af de anslåede 100.000-200.000 internt fordrevne i Nepal.

Maoister kræver penge

Det er dog ikke bare i forhold til undervisningen af internt fordrevne flygtningebørn, at Nepals konflikt gør ondt. Antallet af ubesatte lærerjob vidner om de kidnapninger, skolelukninger, bomber i skolegården og tvungne bidrag til den maoistiske oprørsbevægelse, der hører til hverdagens orden for nepalesiske lærere.

Maoisterne har i lang tid tvunget skolebørn og lærere nogle gange hele landsbyer på ophold i genopdragelseslejre, hvor de tvinges til at modtage undervisning i den maoistiske lære. Offentligt ansatte lærere bliver bedt om at give halvdelen af deres løn til oprørerne og er i stor fare, hvis de nægter. Betaler de, udsætter de sig samtidig for at blive arresteret af sikkerhedsstyrkerne, anklaget for at støtte maoisterne. Ifølge det nepalesiske undervisningsministerium var der ved udgangen af 2004 mere end 3.000 internt fordrevne lærere, hvis stillinger stod ubesatte hen.

Skolen er lukket i dag

Lærermangel og lukkede skoler betyder samtidig, at nepalesiske skolebørn mister undervisningstimer. Skolerne er forpligtigede til at undervise mellem 180 og 220 dage om året, afhængigt af hvilke lokale helligdage der respekteres. Sidste skoleår kunne de offentlige skoler holde åbent i gennemsnitligt 155 dage. Senest har maoisternes ungdomsafdeling tvunget alle privatskoler uden for hovedstadsområdet til at holde lukket i to uger af april. 1,5 millioner børn blev udelukket fra undervisning. Seks privatskoler blev bombet i løbet af perioden. Man anslår, at omkring 500 privatskoler er lukket permanent de seneste to år på grund af trusler fra maoisterne.

Under halvdelen består prøverne

I år holdt bevæbnede soldater øje med de lidt over 300.000 unge, der gik op til skolernes nu overståede afgangsprøver. Af frygt for at maoistiske oprørere skulle angribe eleverne, var prøverne mange steder flyttet til militærets distriktshovedkvarterer.

Om eleverne har bestået og kan afslutte deres ti års grundskolegang, ved de først i slutningen af maj. Desværre er chancerne for at klare sig ikke gode. Selv om landsgennemsnittet i 2004 steg i forhold til året før, var det sidste år fortsat under halvdelen, nemlig 46 procent, der fik det eftertragtede eksamensbevis.

Børn fortjener bedre

I Nepal har Unicef stærkt kritiseret konfliktens parter for at inddrage skolesystemet og taler om et angreb mod Nepals børn.

»I et land, hvor skoler er en mangelvare, og hvor mere end en halv million børn slet ikke går i skole til at begynde med, er det at sprænge bomber i klasserne, lukke for undervisningen og intimidere lærere og elever en direkte trussel mod fremtiden for den kommende generation af nepalesere. Nepals børn fortjener bedre«, siger Suomi Sakai, Unicef Nepal.

Line Wolf Nielsen er informationsmedarbejder hos Mellemfolkeligt Samvirke, Nepal

line@msnepal.org.np

Maoistiske oprørere har siden 1996 ført en væbnet kamp mod monarkiet og regeringshæren i Nepal. En konflikt, der har kostet mere end 11.000 mennesker livet.

Et parlamentarisk flertalssystem blev efter folkeligt krav indført i 1991, siden har 15 skiftende regeringer haft magten, mens den nuværende konge to gange har taget kontrollen over Nepals udøvende magt, først i 2002, senest 1. februar i år, hvor landet blev erklæret i undtagelsestilstand, der blev ophævet den 29. april. Begge parter i konflikten er i internationalt søgelys for grove overtrædelser af basale menneskerettigheder.

Ud af hundrede børn vil:

* 14 bo i en by

* 86 bo i en landsby

* 40 tilhøre ekstremt fattige familier

* 47 være fejlernærede

* 80 være indskrevet i skole, men kun 51 vil afslutte, hvad der svarer til 5. klasse

* Ud af hundrede drenge og hundrede piger vil henholdsvis 86 og 74 være indskrevet i grundskolen, der går op til 5. klasse

* Ud af tusinde børn vil de 83 aldrig nå at opleve deres femårsfødselsdag.

I Nepal bor der 25.725.000 mennesker, og befolkningstallet vokser med 2,2 procent om året. Folk bliver i dag gennemsnitligt 60 år, og hver kvinde føder gennemsnitligt 4,2 børn. 591.000 børn i alderen seks til ti år er ikke indskrevet i skole. Ud af dem er 63 procent piger.

62 procent af alle mænd over 15 år kan læse, for kvinder er tallet 26 procent. Er man mellem 15 og 24 år, er det dog 78 procent af alle mænd, der kan læse, mens tallet for de unge kvinder er 46 procent.

Kilder: CWIN/CBS/UNICEF/det nepalesiske Undervisningministerium/ILO-IPEC/Family Planning Project-UNFPA/Nepal Medical Council