Eleverne er glade for projektopgaven. De oplever den som en god afslutning på hele skoleforløbet. De synes, det er dejligt at arbejde selvstændigt, og oplever det som en mulighed for at få lov til at vise, hvad de kan. Projektformen gør det muligt at spille sammen med andre. Den enkelte deltagers indsats gør en forskel, og samarbejdet i projektgruppen gør resultatet endnu bedre.

Sådan lyder nogle af Karen Andreasens foreløbige konklusioner. Hun er ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitets institut for læring, hvor hun har fokus på samspillet mellem folkeskolens afsluttende prøver og skolens daglige undervisning.

»Test og prøver fylder meget i den skolepolitiske diskussion, men der findes stort set ingen dansk forskning om det. Og selv om de store elevers og lærernes hverdag i høj grad er præget af, at skolegangen skal afsluttes med en række prøver og vurderinger, så forskes der heller ikke herhjemme i, hvordan prøverne påvirker undervisningen og den læring, der finder sted«.

»Vi ved blandt andet fra en rapport fra 2002 fra Danmarks Evalueringsinstitut om skolens afsluttende prøver, at elever, lærere og skoleledelse vurderer skolens fag meget forskelligt. Prøvefagene har højere status end de prøvefrie fag«, siger Karen Andreasen.

De afsluttende prøver er der. De tages for givet, og det præger selvfølgelig hverdagen.

»Det må man erkende. Skolen sætter nogle mål for undervisningen, så er det vel også vigtigt, at man forsøger at vurdere, i hvor høj grad arbejdet lykkes. For skolen. Og for den enkelte elev«.

Flue på væggen

Ved siden af de teoretiske studier om læringsprocesser og evalueringsformer er Karen Andreasen en flittig gæst i skolen, hvor hun følger to 9.-klasser og deres lærere. I perioden før, under og efter projektopgaven var hun flue på væggen både i klasselokalet og i elevgrupperne, og elever og lærere er blevet interviewet undervejs.

»Jeg er langtfra færdig, så jeg er forsigtig med at komme med firkantede konklusioner og fortolkninger, men der er en række generelle ting, der skinner igennem. Og selv om de skoler, jeg kommer på, er meget forskellige med hensyn til elevernes sociale baggrund, ser jeg ikke de store variationer. Eleverne går til arbejdet og projektopgaven med stor lyst. De synes, at det er spændende at skulle prøve kræfter med udfordringerne både med stoffet og med hinanden«.

Får eleverne lige meget ud af det?

»Alle elever får meget ud af det. Det er den klare melding fra både elever og lærere. Det svarer også til, hvad jeg har registreret undervejs. Men de fagligt dygtigste og socialt stærkeste er bedst til at udnytte de muligheder, der ligger i opgaven, fuldt ud. De elever, der er fagligt svagere, har i højere grad brug for støtte til at klare de udfordringer, projektformen stiller. Men alle de elever, jeg har observeret og interviewet, har knoklet på med stor energi, og det faglige niveau var fint«.

På Statens Pædagogiske Forsøgscenter talte man for mange år siden om »det blå havs folk«. Det var de elever, der blev koblet af det faglige, når de arbejdede med projekter, og som nøjedes med at male havet blåt på plancherne.

»Det mener jeg slet ikke, man kan tale om i dag. Både elever og lærere har jo gjort erfaringer med gruppe- og parsamarbejde tidligere, og jeg har talt med elever, som før projektugen for eksempel var meget bevidste om, at det nok ikke var så godt, at slyngveninderne arbejdede sammen. De havde opdaget, at for meget gik op i snak og hygge for dem. Derfor valgte de bevidst helt andre elever at arbejde sammen med. Alle skal arbejde både individuelt og sammen med andre, og ved bedømmelsen ses der på den enkeltes bidrag til opgaven og til fremlæggelsen«.

Mange elever er blevet dybt skuffet over de karakterer, de fik for deres projektopgave. De forvekslede højt engagement med højt fagligt niveau. Er det stadig sådan?

»Det tør jeg ikke svare generelt på. Jeg har oplevet elever, der blev skuffet. Men ganske mange var temmelig realistiske, og generelt udtaler de sig positivt om at blive bedømt. De vil gerne have at vide, hvor de står. Så man kan sige, at de afsluttende prøver virker både disciplinerende og motiverende. Det, vi savner, er forskning i, hvornår prøven er en positiv motivation, og hvornår den modvirker eller forstyrrer læringen. Det har vi ingen forskningsmæssige svar på«.

Hvad kan en negativ påvirkning være?

»Prøver er aldrig kun måleredskaber. De virker altid ind på undervisningen. Der er adskillige udenlandske studier, der viser, at hvis skolens prøver og test samler sig om udenadslæren og kontrol af facts, så slår det igennem i undervisningen«.

Tom huskeviden

Men læring, der kan bruges langsigtet og i helt andre situationer, kræver meget mere, fremhæver Karen Andreasen, som selv har en fortid som lærer, inden hun studerede pædagogik på universitetet. Det var blandt andet de manglende forskningsresultater om, hvordan undervisning påvirker elevernes læring, der provokerede hende i gang med et ph.d.-studium om læring og prøver.

»Der er mange færdigheder, der ikke skal forstås eller overvejes, når de skal bruges. De skal derimod fungere intuitivt, så de kan give afsæt til overvejelse og forståelse«.

Den type færdigheder, som så at sige skal fungere automatisk, kan det godt være, at man kan teste forholdsvist simpelt, mener Karen Andreasen.

»Men testresultaterne siger bare ikke ret meget om, hvor god eleven er blevet til at kombinere sin viden og sine færdigheder, så de bliver til praksisviden og kompetencer. Du kan møde gamle mennesker, der kan huske de russiske floders navne udenad. Men de aner ikke, om remsen begynder i vest eller i øst. Det er tom hukommelsesviden. Men der er en masse anden paratviden, som giver mening, fordi det indgår i andre former for læring. Eleverne skal prøves, så deres kunnen kan blive bedømt i relevante sammenhænge«.

tt@dlf.org

Læs mere om prøver

På folkeskolen.dk kan du læse mere om folkeskolens afsluttende prøver.

Se tv om prøver

Tirsdag den 10. maj, klokken 19.30, interviewer Thorkild Thejsen Karen Andreasen på dk4 i tv-magasinet »Skolebænken«. I en måned vises programmet stort set hver dag på forskellige tidspunkter. Udsendelsen kan også ses på folkeskolen.dk

Klik ind på fanebladet »Skolebænken« øverst på skærmen.

Vind bøger

Hvis du kan svare på de to spørgsmål, der stilles i tv-udsendelsen, kan du vinde Lars-Henrik Schmidts bog »Om respekt«, Andy Hargreaves »Undervisning i vidensamfundet«, »Niels Klims underjordiske rejse« tegnet og fortalt af Hans Scherfig, »Jungle og Savanne Hans Scherfigs litografier« og Hans Scherfigs klip og fold-bog, »Dyrene i Zoo«.

Klik ind på folkeskolen.dk og find quizzen under »Skolebænken«. Der er 25 bøger på højkant.