Så faldt afgørelsen. Bolle-ået kom på plads sidst i alfabetet. Det blev altså ikke »alt på sin rette plads«. De samarbejdende lærerforeningers retskrivningsudvalg stillede i sin tid forslag om, at det fik den modsatte placering, og den tanke fandt vi tilslutning i hos retskrivningsudvalget og andre sagkyndige.

Undervisningsminister Bomholt motiverer sin afgørelse med, at et nordisk bogstav må have en nordisk plads. Norge har å sidst, Sverige tredjesidst. Det norske og svenske sprognævn har henstillet, at Danmark »valgte en placering under hensyntagen til åets placering i de andre nordiske lande«.

Over for så megen nordisk-politisk kraftudfoldelse har undervisningsministeren åbenbart ment at kunne se bort fra den egentlige sagkundskab.

Så får vi altså Å og å sidst, men beholder Aa og aa først. For aaet er der jo stadig ved siden af ået. Det lader sig ikke fortrænge fra personnavne og heller ikke fra en række udenlandske geografiske. Og »Statstidende« benytter uden hensyn til, om de enkelte kommuner er gået over til at stave deres navn med Å (for eksempel Århus, Fåborg ), overalt det gamle aa i danske stednavne.

Folkeskolen nummer 7

Februar 1955