Lommebogen på nettet

Man kan stadig få en traditionel lommekalender. Men ellers findes lommebogen, naturligvis, på nettet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mon et begreb som lommebogen, altså den lille notesbog med kalender og faktasider, siger eleverne noget i dag?

Man kan stadig få sådan en traditionel lommekalender, der ud over selve kalenderen indeholder adskillige sider med alle mulige nyttige oplysninger. Og de udbredte spiralkalendere har da også nogle sider med faktaoplysninger. Men ellers findes lommebogen, naturligvis, på nettet.

»Den lille lommebog på internettet« er faktisk overskriften på webstedet www.glemsom.dk (»En af fordelene ved at være glemsom er, at man hele tiden opdager nye, spændende ting« citat fra siden). Her er alle de gængse lommebogsoplysninger i en overskuelig form lige fra De Ti Bud til alt om Kongehuset, flagdage og gamle danske mål på www.glemsom.dk/talmaal/danskemaal.htm

En enhedsomregner til for eksempel areal, hastighed, længde, temperatur, tryk, vinkel og vægt findes også på www.formel.dk

Vælg den enhed, du vil omregne fra, og klikket efter er resultater klar.

På www.saack.dk handler det egentlig om slægtsforskning, men i den forbindelse kan man finde en oversigt over dagenes navne, en evighedskalender og sjove eksempler på synsbedrag. Desuden en lille enkel omregningstabel fra romertal til arabertal eller omvendt på www.saack.dk/romertal.shtml

Vil man vide, hvilken ugedag en bestemt dato faldt eller falder på, har www.rmadsen.dk/kal en evighedskalender med helligdage fra år 1500 til 2099.

En lommeregner til vejr for enhver findes på Danmarks Meteorologiske Institut: www.dmi.dk/dmi/index/dan mark/lommeregner.htm

Her kan eleverne eksperimentere med deres egne vejrberegninger.

Danmarks Statistiks webside, www.dst.dk, kan virke lidt uoverskuelig, men på www.dst.dk/priser findes en prisberegner, hvor eleverne for eksempel kan beregne, hvor meget 27 kroner i 1917 var blevet til i 1956.

Hvor mange mon hedder det samme, som jeg selv? Svaret herpå findes på www.dst.dk/statistik/navne

I øvrigt er det også sjovt at lade eleverne sammenligne antallet af hits på søgninger efter deres »navn« på en søgemaskine, for eksempel www.google.dk

www.onlineversion.com er en omfangsrig engelsk side, der omregner alt muligt forskelligt. Fun Stuff indeholder mange finurligheder, for eksempel en morseomregner på www.onlineconversion.com/morse_code.htm

Eller giv eleverne opgaven at finde ud af, hvor mange sekunder de har levet. Svaret fås på www.onlineconversi on.com/howold.htm

Hvad er klokken lige nu på den anden side af jorden? Se www.timeanddate.com

Eller se et kort over hele verden inddelt i tidszoner på www.worldtimezone.com/index24.html

»Næsten alle mindre børn tror på Gud. Det gælder også børn, hvis forældre ikke tror«.

Det er et af udsagnene på et nyt tema på www.religi on.dk/surfguide

Guiden hedder: »Små børns store spørgsmål«: Hvad man gør, når børnene spørger om, hvad døden er, hvorfor det gør ondt, eller om Gud kan lide Teletubbies? På siden har mennesker af forskellig religiøs overbevisning forsøgt at give nogle af svarene, og der er masser af information om religiøs børneopdragelse. En interessant side, der vil kunne anvendes i forbindelse med »Skriv til avisen«-konkurrencen i uge 44, der jo netop har »At tro« som tema.