I skole ved Himmelbjerget

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I forbindelse med Silkeborg Kommunes indsatsområde »Silkeborg i bevægelse« drog hele Virklund Skole 24. august til Sletten ved Himmelbjerget, syv kilometers cykeltur fra skolen. Her hengav elever og lærere sig i to dage til et væld af udendørsaktiviteter som kano- og kajaksejlads, pileflet, skovtur med naturvejleder og, som på billedet, akvarelmaling. Trods regn, hvepse, flåter og hjemve takker skolens souschef, Søren Grauballe, på skolens hjemmeside for et vellykket arrangement fyldt med godt humør og samarbejdsvilje.