Skoleformen gjorde noget ved os

Den anderledes undervisning på Højboskolen har præget to tidligere elevers liv i positiv retning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som barn var Charlotte Rydahl en stille pige, der holdt sig pænt i baggrunden. Som voksen har hun let til smil og virker både udadvendt og imødekommende.

I 1974 begyndte Charlotte Rydahl i 1. klasse på Bakkeskolen i Hørning syd for Århus og vænnede sig til at sige hr. og fru til lærerne. Året efter blev hun flyttet hen på Højboskolen byens nye åbenplanskole. Her ventede der hende i første omgang et chok.

»Vi sad på et gulvtæppe og blev præsenteret for lærerne. De så meget flippede ud, nogle havde bare tæer. Jeg ønskede brændende, at jeg ville få én af dem, der så mest normal ud«, griner hun.

I dag anerkender Charlotte Rydahl den betydning, lærerne har haft for hendes udvikling, med deres nytænkning med projekter og tværfaglig undervisning.

»Jeg havde ikke været så udadvendt, som jeg er i dag, hvis jeg ikke havde gået på en skole som Højboskolen. Jeg har blandt andet været rejseleder i nogle år, hvor jeg måtte stille mig frem og tale til en masse mennesker«, siger Charlotte Rydahl.

Som sekretær på Skanderborg-Odder Handelsskole oplever hun tit unge, der ikke tør komme ind på kontoret uden at have en ven med. Det står i skærende kontrast til hendes egen skolegang på Højboskolen.

»Vi blev blandet på kryds og tværs af klasserne, når vi havde gruppearbejde, og det lærte mig at stå frem med mine meninger. Derfor behøver jeg ikke andre at gemme mig bag«, siger Charlotte Ry-dahl og understreger, at hun også lærte at være åben over for, hvad andre mener.

Ulempen ved gruppearbedet var, at lærerne indimellem glemte at fokusere på den enkelte, mener Henrik Duedahl Kristensen, der også gik på Højboskolen.

»Jeg hørte ikke til blandt de fagligt stærke og kunne gemme mig ved at lade andre føre ordet«.

Alligevel tilskriver han undervisningen i projekter og grupper, at han i dag er åben for nye opgaver. Han har blandt andet haft et job, hvor han i seks år rejste rundt i verden.

»Jeg har kolleger, som bremser op, når de står over for noget nyt. Jeg siger: Kom bare med det, så selv om jeg ikke var ret god til sprog i skolen, havde jeg pludselig et job, hvor jeg skulle tale engelsk i 90 procent af tiden«, siger Henrik Duedahl, der indretter butikker.

Både Henrik Duedahl og Charlotte Rydahl bruger erfaringerne fra deres skoletid til at engagere sig i deres egne børn og lære dem at respektere andres forskelligheder.

»Vi har altid hele klassen med til fødselsdag. Enten arrangerer vi aktiviteter, hvor alle kan være med, eller også deler vi børnene, så min mand og jeg laver noget forskelligt med dem. Det ligger dybt i mig, at alle skal have en succesoplevelse«, siger Charlotte Rydahl, der har tre børn.

folkeskolen@dlf.org