En digital signatur er hverken fræk eller farlig, men vanedannende, i den forstand at de fleste nuværende og kommende 15-årige vil anskaffe sig en og bruge den. Muligvis ikke når de fylder 15, men så kort efter.

En digtial signatur har tre anvendelsesmuligheder: Som fælles log-in til en række websteder med personrelaterede oplysninger, som retsgyldig underskrift på elektroniske blanketter, og endelig kan den bruges til at kryptere e-mail.

For en ung er det næppe interessant med ejendomsoplysninger og skattevæsen. Måske heller ikke med oplysningerne i cpr-registeret eller medicinforbrug. Men ganske snart vil det være interessant at kommunikere med Statens Uddannelses-støtte, og ansøgninger til mange uddannelsessteder kan også indsendes elektronisk, og det kræver en entydig identifikation en digital signatur.

»Digital signatur« er derfor et oplagt emne for undervisning i 8.-10. klasse. Ikke for at gøre reklame for fænomenet, men for at de unge mennesker kan skaffe sig indsigt i, hvad det er, hvad den kan, hvor og hvordan den kan bruges. Nutidig dannelse.

Emnet er ikke egnet til en undervisning, hvor læreren tegner og fortæller. Tværtimod er det egnet til en undervisningsform, hvor læreren blot formulerer opgaven og rammerne for aflevering, men herefter træder et skridt baglæns og overlader søgning og bearbejdning af stoffet til eleverne, som er sat sammen i grupper af passende lille størrelse.

Opgaven kan for eksempel bestå i at fremstille et materiale, som sætter 15-18-årige i stand til at forstå, hvad en digital signatur er, hvad de kan bruge den til, og hvordan man får den. Materialet kan vinkles som reklamemateriale eller som forbrugeroplysning.

Materialet skal afleveres som en præsentation, der kan være selvkørende og altså skal være selvforklarende, eller en præsentation, som støtter en »foredragsholder«. Materialet kan også afleveres i form af et websted eller en pjece. Eleverne bør selv vælge afleveringsform.

Et fælles startsted for undervisningen er www.digitalsignatur.dk, men herfra kan man bevæge sig i mange retninger.

Nogle kan fokusere på sikkerhedsaspekter. Er den digitale signatur så sikker, som det siges? Hvor er svaghederne? Hvordan fungerer krypteringen? Kan Politiets Efterretningstjeneste alligevel læse med?

Andre kan se på anvendelsesmulighederne. De nuværende og dem, som kan ses i horisonten.

Nogle kan sammenligne med konkurrenterne. Den digitale signatur er udviklet af TDC efter et udbud fra Forskningsministeriet. KMD har »den fælles pinkode«, som blandt andet anvendes i firmaets produkt MinSkole, men som også kan anvendes til indlogning på en hel del andre websteder.

Måske har læreren som led i forberedelsen selv anskaffet sig en digital signatur. Antagelig vil en del elever vælge at gøre det som et led i arbejdet.

Derfor vil det være en god idé at orientere forældrene, selvom en 15-årig på egen hånd har ret til at anskaffe sig en digital signatur.

Arbejdet kan meget passende afsluttes ved et forældremøde, hvor eleverne præsenterer det samlede resultat af arbejdet.