Igen i år fremgår det af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi, at øget brug af undervisning på hold på tværs af klasser og trin og en øget rummelighed i folkeskolen skal bruges til at sænke folkeskoleudgifterne per elev.

»Finansministeren havde en lidt fejlagtig opfattelse af, at kommunerne kunne beslutte, hvordan holddannelse skulle se ud. Der måtte vi fortælle ham, at det er den enkelte skolebestyrelse og skoleleder og den enkelte lærers metodefrihed, som bestemmer, hvad holddannelse skal bruges til«, sagde Socialdemokraternes skoleordfører Carsten Hansen sidste år til folkeskolen.dk efter et samråd med finansministeren. Men den omstridte passus er gengivet ordret i den meget stramme aftale om kommunernes økonomi for 2005, som blev indgået i sidste uge. Denne gang har parterne bare tilføjet endnu en metode til at spare på skoleudgifterne nemlig ved at »øge rummeligheden i almenundervisningen«. Flere børn med indlæ-ringsvanskeligheder eller andre særlige behov skal altså rummes i de almindelige skoleklasser.

Regeringen og KL er også enige om at opfordre kommunerne til at »optimere skolestrukturen«. Men det er svært for kommunerne at få en mere rentabel skoledrift ved at nedlægge de mindste skoler, fordi forældrene ofte åbner en friskole i stedet. Derfor har regeringen nu lovet KL at se på, om elevtalskravet til nye friskoler er for lavt. I henhold til friskoleloven skal en skole have mindst 28 elever fordelt fra 1. til 7. klassetrin for at opnå tilskud.

DLF offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der viste, at i to ud af tre tilfælde, hvor en kommune vælger at lukke en folkeskole, opstår der en friskole i stedet.

kravn@dlf.org