Lederforening vil bevare Ny Løn

Med de store forandringer i kommunernes opgaver og en kommunalreform vil arbejdsgiverne være parate til at betale mere for god ledelse. Derfor skal lokal løn fortsætte, mener formanden for Lederforeningen i DLF, Jens Færk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Skolelederne har haft stor glæde af at være på Ny Løn vores arbejde passer godt til systemet, fordi vi har så forskellige opgaver. Derfor vil vi gerne fortsætte«, siger formanden for Lederforeningen i DLF, Jens Færk.

Skoleledere over hele landet er som lærerne i gang med at diskutere krav til overenskomstforhandlingerne. Lederne har foruden ønsket om at fortsætte på Ny Løn blandt andet spillet ud med et løft i laveste grundløn fra 43 til 45. Det er især afdelingsledere og konsulenter, som næ­sten er overhalet af de højestlønnede lærere med mange undervisningstimer. Derfor skal de prioriteres i de kommende forhandlinger.

Lokal strategi

En del af lønforhøjelserne må gerne forhandles lokalt.

»Vi mener, at det er okay med lokale forhandlinger, selv om vi godt kan se, at der er store forskelle fra kommune til kommune. Helt op til 50.000 kroner for det samme arbejde. Det er for meget. Men når kommunerne bliver bedre til at håndtere systemet, vil det være en fordel for os«, siger Jens Færk.

Han vil ikke afvise, at Lederforeningen til den tid vil gå ind for, at en større del af lønnen skal lægges ud lokalt.

Det lokale fokus hænger sammen med, at ledelse er i centrum i kommunerne i de kommende år. Det vil lederne komme til at nyde godt af økonomisk.

Kommunerne vil være parate til at betale mere for god ledelse i forbindelse med de store forandringer i kommunernes opgaver og med kommunalreformen, mener Jens Færk. Derfor har foreningen udviklet en strategi, hvor man især satser på synlige løft af mindre grupper på skift.

Lokalt kan strategien være med til at holde skolelederne i toppen af løntrappen for lokale ledere. Arbejdsgiverne ønsker, at alle lokale ledere skal have samme løn. Men det vil få lærerlederne til at stå i stampe lønmæssigt.

På længere sigt ønsker lederne at få adskilt deres lønsum fra lærernes. Årsagen er et ønske om at få rene linjer.

»De steder, hvor skolelederne selv er med til at forhandle lokale tillæg for lærerne, kan der opstå en mistanke om, at vi er tilbageholdende med at dele tillæg ud, fordi vi ønsker at beholde dem for os selv«, siger Jens Færk. Han henviser til, at lederne i nogle kommuner også kan få del i lokale cheflønspuljer.

Ved de kommende overenskomstforhandlinger har Lederforeningen desuden lagt op til at få aftalt en række skal-tillæg til forskellige typer af ledelse: Fælles ledelse, distriktsledelse, centerledelse og regionsledelse. Desuden skal en række tillæg konverteres til løntrin.

Lederne ser frem til, at der forhåbentlig kommer nye regler for lærernes arbejdstid.

»Selvstændige team er langt bedre end lederne til at tilrettelægge undervisningen. Selvfølgelig skal lederne have det overordnede ansvar, men det sker jo via samarbejde og dialog, sådan som man gør i moderne ledelse. Man leder ikke ved at fordele tid, og den tid, der anvendes til at detailplanlægge i dag, er død tid og har ikke noget med ledelse at gøre. Vi ser frem til at få mere pædagogisk og personalemæssig ledelse i stedet«, siger Jens Færk.

Forholdet til DLF

Det er første gang, lederne har egne forhandlinger. Deres ønsker indgår i Læ­rernes Centralorganisations krav ligesom lærernes. Men da overenskomstforhandlingerne denne gang begynder med hver enkelt gruppes egne krav, kan lederne og lærerne godt ende på hvert sit lønsystem, hvis de ønsker det.

Lokalt er det allerede mange steder sådan, at Lederforeningens lokale repræ­sentant forhandler sammen med kredsen, når det handler om lederne.

»Men på længere sigt vil vi gerne bevæge os i retning af en yderligere frisættelse af lederne. Efterhånden som skolelederne i stadig højere grad bliver kommunens forlængede arm på skolerne, må der ikke kunne rejses tvivl om vores integritet«, siger Jens Færk, som understreger, at foreningen lægger stor vægt på at blive ved med at være en del af DLF.

Lederforeningen bliver pustet til fra sidelinjen af Danmarks Skolelederforening, som ikke er med i DLF. Foreningen har ikke forhandlingsret ved overenskomsterne. Alligevel ville Jens Færk ønske, at de to foreninger kunne slå sig sammen og dermed få et samlet medlemstal på 4.500 og dermed større vægt i Lærernes Centralorganisation.

folkeskolen@dlf.org