Bøger til U-landskalenderen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Julen sig nærmer, og lige nu ligger Børnenes U-landskalender klar i landets pengeinstitutter. Overskuddet går i år til handicappede børn i Filippinerne. Danida har i den forbindelse udgivet et undervisningsmateriale, der består af elev- og lærerbog samt lydbånd. Bogen 'Al tid i verden' er skrevet af Thomas Winding, som også har indtalt lydbåndet. Lærervejledningen er tilrettelagt af Mikala Klubien.

Historien handler om den filippinske dreng Jason, der er handicappet. Han elsker at høre sin mormor fortælle spændende eventyr eller historier om, hvordan det går hans mange familiemedlemmer rundt om i verden. Og nu er der kommet et center for handicappede børn, hvor Jason kan lære at gå.

12 elevbøger, en lærervejledning og et lydbånd koster 650 kroner, mens enkeltsæt koster 60 kroner. De kan bestilles hos Bech Distribution på telefon 4655 0155.