Midt under overenskomstforhandlingerne har pædagogerne startet et større reklamefremstød.

Ikke med budskabet om, at de skal have 7,85 kroner mere i timen. Men for at slå fast, at de ønsker og leverer en god kvalitet i daginstitutionerne.

Kampagnen kan ses som et udtryk for, at fagforeningerne er på vej over i en ny rolle i fornyelsen af velfærdssamfundet. Fagbevægelsen er ifølge Ugebrevet Mandag Morgen ved at blive intet mindre end primus motor i en modernisering af sektoren. Der er tale om en ny rolle for fagbevægelsen, som traditionelt har holdt sig til løn- og arbejdsvilkår.

Organisationerne i det offentlige er på vej ind på de bonede gulve, hvor dagsordenen sættes, og problemerne formuleres, mener forskeren Dorthe Pedersen fra Handelshøjskolen i Ugebrevet. Det konkluderer hun i en rapport, som en række forskere har udarbejdet. Den handler om koblingen mellem løn-, personale- og forvaltningspolitik i Skandinavien.

Den gamle rolle for fagbevægelsen som forsvarer af hævdvundne rettigheder er på retur, mener forskerne. Blandt andet fordi den rolle ikke længere giver bonus. Et eksempel på det markante stilskift er pædagogernes fagforening, BUPL. I Magisterbladets nytårsnummer forklarer formanden Bente Sorgenfrey organisationens holdningsskift:

- I 20 år har vi diskuteret med os selv. Og det er der ikke kommet så meget konkret ud af. Så vi har brug for at smyge os ud af det gamle protesterende image og i stedet få en ny profil som en agerende organisation, som mange har lyst til at diskutere med. Når samfundet bruger 22 milliarder kroner på daginstitutioner, må det også være relevant at diskutere, hvad det er for en pasning, oplæring og velfærdsudvikling, vi skal tilbyde. Og den offentlige debat vil vi gerne være med til at sætte dagsordenen for.

Den nye rolle kommer ud over deltagelse i den offentlige debat og reklamekampagner blandt andet til udtryk i fagbevægelsens deltagelse i udformningen af et nyt lønsystem i det offentlige.

Men Ugebrevet advarer imod, at det giver nogle spændinger i aftalesystemet, når det skal til at løse nye opgaver. Et af problemerne er, at en lønreform på sigt får den underliggende dagsorden, at nogle grupper skal have mere på andre - mindre efterspurgte - gruppers bekostning.

De uddannede grupper, lærere, pædagoger og sygeplejersker, har erklæret deres interesse, skriver Ugebrevet Mandag Morgen. Hvis de kan få en lønfremgang via de nye lønformer, bliver taberen den solidariske lønpolitik, som hidtil har favoriseret de lavtlønnede. Det kan føre til en sprængning af det kommunale forhandlingsfællesskab, som efterlader overenskomstsystemet i et kaos, hvor 61 organisationer hver for sig skal til at forhandle med arbejdsgiverne.

Processen kan også skabe store problemer internt i organisationerne mellem medlemmer og ledelse af organisationerne:

- Det grelleste eksempel er Danmarks Lærerforening, hvor ledelsen under overenskomst 1995 blev underkendt og udskiftet. I dag synes organisationens ledelse så usikker på holdningen hos egne medlemmer, at ledelsen forekommer handlingslammet og helt passiv i det professionelle forhandlingsspil, skriver Ugebrevet.

Et problem er spændingen mellem det centrale og det decentrale niveau i kommunerne. Hvor stor frihed får de enkelte led til selv at udforme aftaler. Politikerne viger også tilbage fra at tage de upopulære valg og formulere en politik for, hvad de vil satse på. Det er et kæmpeproblem, siger forskeren Dorte Pedersen. Hun regner med, at der kommer til at gå mindst ti år, før et nyt lønsystem er slået igennem.hbj