Redaktør med format

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

PERSONALIA

Man kan ikke gøre en gris til en væddeløbshest. Men man kan måske gøre den til en hurtig gris.

Sådan kommenterede Folkeskolen s redaktør, Albert Johansen, selv bladet i sine berømte causerier. Samme selvironi genfinder man i hans 'spidser', som lederne hed dengang. De var personlige, de kunne være meget skarpe, de var altid velskrevne og ofte vittige.

Der var format over manden. Og der kom format over bladet, mens han var redaktør. 'I Albert Johansens tid har Folkeskolen udviklet sig fra en beskeden publikation til et blad, der påén gang er et slagkraftigt foreningsorgan, et righoldigt pædagogisk tidsskrift og et stærkt benyttet debatforum,' skrev foreningens daværende formand Jørgen Jensen, da Albert Johansen gik af i 1978 efter 21 år påøretævernes holdeplads.

Han fik prøvet det hele - fra en underskriftsindsamling, hvor medlemmer krævede ham fyret til bragende klapsalver på foreningens kongres.

I flere år efter Albert Johansen afgang kunne Folkeskolen s læsere glæde sig over hans anmeldelser og rubrikken 'Fra De Gamle Folkeskoler.'. Men i 1991 sagde han stop. Ikke fordi han var træt af arbejdet, men fordi han ikke ville mere. 'Jeg holder op, før læserne synes, at jeg er en gammel nar,' lød begrundelsen. Og beslutningen var endelig, alle forsøg på overtalelse var nyttesløse.

Den 19. januar fylder Albert Johansen 80 år, og både hukommelse og humør er intakt. Væddeløbshesten gungrer stadigvæk, og Folkeskolen s nuværende redaktør véd nok, hvor han skal ringe hen, når foreningens historiske rødder skal filtres ud. Eller det skal opklares, hvad det er for en sang, hvor der vistnok er en linie, der hedder cirka sådan . . .

- Jamen, det er da Hostrup! Og du citerer ikke rigtigt. Verset lyder jo sådan . . .', kan svaret for eksempel lyde fra Folkeskolen s personlige databank på Fuglesangsallé i Århus.

'Vil du hilse alle i redaktionen, der husker den gamle redaktør?' sluttede Albert sit julebrev.

Det er ikke alle, der husker Albert, men alle har hørt om ham. Og med god grund. 'Hans betydning for foreningen kan næppe overvurderes,' skrev Jørgen Jensen. 'Han forbinder pædagogens mest solide egenskaber med journalistisk begavelse og et sprogligt talent i særklasse.'

Tillykke med de 80 år fra alle på bladet.

-th