Her Majesty's vågne øje

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det står sløjt til med sprogundervisningen på de skotske skoler. De seneste meldinger fra Her Majesty's Inspectors, der holder et vågent øje med kvalitetsniveauet på de britiske skoler, lyder på, at 85 procent af den sprogundervisning, de 5-11-årige modtager, og 80 procent af sprogundervisningen af de 11-16-årige er for dårlig. Nogleaf sproglærerne i Primary School, der er for de 5-11-årige, kunne knap nok kommunikere på det sprog, de underviser i. I Secondary School er antallet af rapporteringer om for dårlig sprogundervisning fordoblet siden 1995. Den skotske undervisningsminister Helen Liddell er så chokeret over de nedslående resultater, at hun med det samme nedsatte en 'Languages Action Group', der skal være med til at rette op på de skrantende resultater. Sprogundervisningen skal nu gennemgå en grundig revision, og lærerne skal efteruddannes.

- Der skal sættes ind med det samme, siger Helen Liddell. Dette handler ikke blot om at kunne bestille to øl, når man er på ferie i udlandet, men om at sikre vore børns fremtid.