Lærerinder, står der med hvide typer på den ene af de to døre, som fører ind til Ejbyskolens lærerværelse, og selv om ordet for længst er gledet ud af det almindelige sprog, vælger de fleste kvindelige lærere den indgang, mens mandlige går ind og ud ad den anden.

Gamle mønstre er sejlivede. Men lærerne på Ejbyskolen i Odense har på mange andre områder gjort op med vanetænkningen og de indgroede rutiner.

Siden 1995 har de sammen udviklet deres skole efter ånden i den nye folkeskolelov. I fællesskab har de udviklet nye undervisningstilbud, nye samarbejdsformer og nye administrative procedurer.

Selv lærerværelset er forandret, bemærker lærer Kurt Olsen, der er formand for skolens pædagogiske udvalg:

- Tidligere var der faste kliker. Folk sad altid ved de samme borde. I dag går snakken mere på kryds og tværs, og det er ikke helt så forudsigeligt, hvem der sidder sammen.

- Vi har været sammen om at udvikle skolen og vores pædagogik, og derfor har vi meget mere at snakke med hinanden om, end vi havde tidligere. Vi har fået et større fællesskab. Man mærker det også på Pædagogisk Råds møder. I dag er der ingen, som sidder og strikker. Alle følger med i diskussionen.

Udviklingen sætter spor

I løbet af de tre år, der er gået, siden udviklingsprojektet blev sat i gang, har der på skolen været over 30 konkrete kvalitetsudviklingsprojekter inden for de små indsatsområder, der blev prioriteret fra starten.

En lang række af projekterne har sat sig håndgribelige og blivende spor. Som et led i et kvalitetsudviklingsprojekt inden for læsning og sproglig opmærksomhed udviklede en gruppe lærere en ny sproglig test, hvor eleverne ved at flytte rundt på nogle brikker afslører, hvor gode de er til at forstå dansk. Testen, som snart sættes i produktion, bruges især til at teste tosprogede elevers sprogfærdighed.

På det administrative område opbyggede skolen en database over lærernes faglige specialer og personlige interesser og udviklede et system, så lærerne kan udveksle faglige tjenester. Når en klasse mangler en aerobic-ekspert eller en, som ved specielt meget om militæret, søger man i databasen, og hvis man finder én, kan lærerne eller lærerteamet udveksle undervisning efter parolen: Hvis du laver det her for mig, underviser jeg lidt for dig på et andet tidspunkt.

De 100 drenge og piger på skolens tre ældste klassetrin har også mærket udviklingsarbejdet. De har gymnastik sammen alle sammen. Undervisningen varetages af et team bestående af fem lærere, undervisningen er temainddelt, og eleverne vælger sig ind på forskellige temaer. Udeliv hed et af temaerne sidste år, et andet hed stævner, og her var målet, at eleverne skulle vinde alt det, de stillede op i, fortæller skolens tillidsrepræsentant Jørn Mühl. Han er en af de fem lærere i gymnastikteamet, og for ham er det en helt ny måde at arbejde på:

- I de 20 år, jeg har været lærer, har jeg aldrig været med til noget lignende. Teamet planlægger og gennemfører undervisningen i fællesskab, og det giver en fantastisk dynamik.

Gymnastiklærerteamet var lukket de første tre år. Det skulle have lejlighed til at opbygge ekspertise og erfaring. Nu, hvor lærerne har rutinen, er de begyndt at optage nye lærere i teamet for at videregive erfaringerne.

Ejbyskolens gymnastikundervisning danner i øvrigt udgangspunkterne for metodecirklen i det kvalitetsudviklingsværktøj, som PLS Consult udviklede for Undervisningsministeriet, og som ligger på Sektornettet (www.kig.uvm.dk).

Viden kollektiviseres

Ejbyskolen begyndte kvalitetsudviklingsprojektet i 1995, da skolen brød radikalt med sin hidtidige efter- og videreuddannelsespolitik. Lærer Inge Svendsen, der også er intern udviklingsvejleder, siger:

- I stedet for at sende enkelte lærere på kurser, som vil udvikle dem, valgte vi at flytte hele skolen påén gang. Vi lavede et skoleudviklingsprojekt. I praksis afsatte vi 50 Ø-timer per lærer per år til skoleudvikling. Projektet var tilrettelagt i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole og skulle sikre, at alle lærerne var fagligt og pædagogisk klædt på til at møde fremtidens udfordringer.

Konkret indebar skoleudviklingsprojektet, at Danmarks Lærerhøjskole stillede en udviklingskonsulent til rådighed for skolen. Samtidig fik tre af skolens lærere en uddannelse som udviklingsvejleder.

Konsulenten fra Danmarks Lærerhøjskole arrangerede samtidig en seminarrække for lærerkollegiet og skaffede oplægsholdere, som gav input om både faglige emner og udviklingsprocesser. Kaospiloterne var på besøg og fortalte om udvikling i kaos, der var faglige oplæg om dansk og regning, og Bo Ertmann fra Danmarks Lærerhøjskole i København underviste lærerkollegiet i børnekultur.

Udviklingsprojektet slugte alle skolens midler til efter- og videreuddannelse i de tre år, det stod på, men det var en økonomisk set fornuftig investering, mener Kurt Olsen:

- Vi er 89 lærere her på skolen, og man får altså ikke mange individuelle kurser for de 40.000 kroner, der er til efter- og videreuddannelse i det budget, vi får fra kommunen. Ved selv at definere et projekt, som passer lige til de behov, vi har, og ved at invitere oplægsholderne herud, så alle skolens lærere får de samme faglige input, udnytter vi uddannelsesinvesteringen 100 procent. Vi får simpelthen den nye viden spredt ud til mange flere, end vi ellers ville have gjort. Samtidig er de faglige og pædagogiske input, vi får, målrettet til præcis de udviklings- og vidensbehov, vi har.

Udviklingen kollektiviseres

Ikke alle lærerne på skolen var begejstrede, da deres individuelle efteruddannelsesønsker blev ofret på skoleudviklingens alter. Men det er der ikke noget at gøre ved, mener Inge Svendsen:

- De lærere, der ikke er interesserede i at være med til at udvikle deres arbejdsplads, burde finde sig et andet job. Det mener jeg. Det handler nemlig også om livskvalitet, der her: Om i fællesskab at præge vores dagligdag og vores arbejdsplads.

Tillidsrepræsentant Jørn Mühl er opmærksom på den konflikt, der ligger mellem det fælles udviklingprojekt og den enkelte lærers individuelle uddannelsesønsker:

- De lærere, som ikke interesserer sig for hverken teamsamarbejde eller Gardners tænkning, synes næppe, at vores projekt er så spændende, som de, der virkelig brænder for det. Men vi havde en lang proces, hvor vi fandt og prioriterede indsatsområderne, og hvor alle havde mulighed for at gøre deres indflydelse gældende. Og hvert enkelt udviklingsprojekt er inddelt i en række underemner, så jeg tror, at de fleste vil kunne finde et eller andet, som interesserer dem.

- Vi har kørt det her store udviklingsprojekt i tre år, og vi er nået langt. Nu har vi brug for en pause, inden vi kaster os over et nyt stort projekt, og i den pause har vi mulighed for at imødekomme nogle af de individuelle uddannelsesønsker, som er blevet tilsidesat af projektet, siger Jørn Mühl.

Enkelte lærere arbejder stadigvæk med mindre projekter. Lærerne har nemlig forpligtet hinanden til, at skolen hvert år skal have mindst ét nyt projekt. Men det store projekt, som omfattede alle lærere, er afsluttet.

- Der skal være plads til afveksling og forskelle. Det nytter ikke noget, at alle lærere kun koncentrerer sig om skoleudvikling. En skole har lige så meget brug for de lærere, der er gode til at tage sig af det enkelte barn, som den har brug for lærere, der hele tiden tænker i udviklingsprojekter, siger Jørn Mühl.

Udvalg får central plads

Skolens pædagogiske udvalg har fået en langt mere central placering, end det havde, før udviklingsarbejdet blev indledt.

I dag ligger blandt andet skolens målsætning, forsøgsarbejder, pædagogisk og strukturel udvikling, nye undervisningstiltag inden for udvalgets arbejdsområde. Nogle af områderne skal i sidste ende afgøres af skolens ledelse eller skolebestyrelsen, men de bliver behandlet i pædagogisk udvalg, og der har ikke hidtil været de store konflikter mellem ledelsen og medarbejderne, siger Jørn Mühl:

- Skolebestyrelsen har været positiv over for vores udviklingsprojekt, den har spurgt interesseret og engageret til arbejdet.

Stadig stram styring

Udviklingsprojektet har vist, at skolen vinder ved at overveje, hvad det er for en viden, den har brug for, og hvordan man kan få den formidlet til flest muligt. Under pædagogisk udvalg er der derfor oprettet et nyt efter- og videreuddannelsesudvalg, som analyserer skolens, det enkelte teams og den enkelte lærers behov for efteruddannelse og sørger for, at den viden, lærerne får på deres kurser, bliver formidlet videre til så mange som muligt. Kurt Olsen siger:

- Når vi i dag giver en af vores lærere en efteruddannelse, laver vi en kontrakt, som sikrer, at skolen og de andre lærere får noget igen for den investering. På den måde får vi mest ud af de få midler, vi har. Også på den måde opbygger vi fællesskabet om skolen.id

Ejbyskolen

- ligger i Odenses sydøstlige kvarter

- har 533 elever. Godt 100 af dem går på centerskolen

- har 121 ansatte, heraf 89 lærere

- centerskolens elever har alle et specifikt handicap, og de undervises efter folkeskolelovens § 20.2. De fleste steder i landet er denne undervisning decentraliseret ud til de enkelte skoler og kommuner, men på Fyn samles alle amtets elever et sted, nemlig på Ejbyskolens centerskole.