En-to-tre-fire-fem-seks-syv og otte, tæller Anker Uhrnfeldt, mens han energisk forsøger at danse lidt liv i de 15 ikke særligt villige - eller morgenfriske - elever.

- Koncentrer jer nu om rytmen. Kom så . . . fire-fem-seks-syv og otte.

Øvelsen, hvor Anker Uhrnfeldt markerer rytmen, udfordrer den musiske intelligens eller kompetence. Nogle af eleverne kan ikke holde takten, samtidig med at de lytter, andre sætter hele tiden tempoet op.

Tempoet skal holdes, råber Anker Uhrnfeldt, og straks falder kadencen.

Nu bliver det sværere. Nu tæller han ikke længere for. Nu skal de holde takten inde i sig selv og klappe to gange på 'og otte'.

En-to-tre-fire-fem-seks-syv klap-klap. En-to-tre-fire-fem-seks-syv klap-klap.

Og nok en gang bliver det sværere. Mens de går, skal de holde rytmen, klappe på de to sidste takter og samtidig sørge for, at de er jævnt fordelt i rummet. Der må ikke opstå klumper eller huller, siger Anker Urhnfeldt.

Det er sammenhængen mellem den musiske og den rumlige intelligens, han tester med den øvelse.

Og nu er eleverne vågne. Forbeholdene og den første forlegenhed er forsvundet. Energisk hopper de rundt, mens de hver på sin måde holder styr på rytmen. Nogle nikker takten med hovedet, nogle bruger hele kroppen, nogle ved bare, hvornår de skal klappe.

- I må gerne tælle inde i hovedet, hvis I har brug for det, men hold takten, befaler Anker Urhnfeldt.

Pas på, nu kommer den igen.

Klap-klap.

De syv kompetencer

Det er lørdag formiddag på Ejbyskolen i Odense, og Anker Uhrnfeldt giver eleverne i You Too-gruppen en praktisk indføring i Howard Gardners tanker om intelligensens mangfoldighed og de syv kompetencer. De ved det ikke, men det er det, han gør.

Howard Gardners kognitive tænkning fylder godt på Ejbyskolen. Det startede med et udviklingsprojekt i skolens centerafdeling, altså den del af skolen, som underviser børn med specifikke handicap (høre-, tale- og sprogproblemer) fra det meste af Fyn.

Centerskolen begyndte at inddele eleverne efter kompetenceprofiler i stedet for efter de to traditionelle inddelingskriterier, alder og standpunkt. I praksis betyder det, at lærerne laver en kompetenceprofil på den enkelte elev. Profilen, som fortæller om elevernes stærke og svage sider, indgår i de individuelle handlingsplaner. Samtidig tilbyder centerskolen værkstedsundervisning, der er målrettet de enkelte kompetencer eller intelligensformer. Gymnastikundervisningen på centerskolen er for eksempel kompetenceinddelt. Eleverne er ikke sammen med jævnaldrende, men med andre, som har en lige så veludviklet rumlig intelligens, som de selv har, eller en lige så veludviklet interpersonel intelligens (se boks om Gardners teori).

Med denne inddeling bliver der let fire år mellem den yngste og den ældste på et gymnastikhold. Til gengæld har eleverne de samme styrker og svagheder, og det kan man som lærer tage hensyn til, når man tilrettelægger undervisningens konkrete indhold.

Tanken er på Ejbyskolen som hos Gardner, at eleverne skal have succesoplevelser og hente selvtillid inden for de kompetenceområder, hvor de i forvejen er stærke. Er selvtilliden der, skal de nok klare sig, både i skolen og i livet. Og én veludviklet kompetence kan kompensere for svagheder andre steder.

Sætter eleven over faget

Erfaringerne fra centerskolens udviklingsprojekt var gode, og med de lærere, som underviser begge steder, bredte tankegangen sig til resten af skolen. Både når der udarbejdes individuelle handlingsplaner og i samtaler med forældrene, tages der udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer, men også i den daglige, pædagogiske praksis har Gardners arbejde betydning.

Lærer Charlotte Bech fortæller:

- I de to år, jeg har været med i det her udviklingsprojekt, er jeg blevet mere alsidig i min henvendelsesform. Jeg prøver at komme flere veje rundt om emnet, når jeg skal forklare noget, og jeg spørger på flere måder. Hvis en elev har svært ved at forklare, hvor han har problemer, spørger jeg i stedet, om der er nogle steder, han har for lidt plads; det er der nogle, der har lettere ved at forklare.

Selve undervisningen er også forandret, siger Charlotte Bech:

- Jeg laver mere værkstedsundervisning, så jeg ikke hele tiden favoriserer de elever, der er stærke inden for den lingvistiske eller logisk-matematiske intelligens domæner.

Praktisk-pædagogisk har kompetencetænkningen fået den konsekvens, at Charlotte Bechs elever skal vælge forskellige fremstillingsformer, når de laver projektopgaver. Mindst syv forskellige udtryksformer skal være præsenteret, når klassen fremlægger.

Blev en bedre lærer

Kompetencetænkningen har gjort Charlotte Bech til en bedre og mere opmærksom lærer, mener hun selv:

- Da jeg blev ansat for fem år siden, skrev og talte man meget om, at eleverne skulle lære at læse og regne, og det kunne simpelthen ikke gå hurtigt nok. Som lærer var jeg derfor fuldkommen fokuseret på faget, lærebogen og den faglige progression, og jeg glemte næsten eleven. I dag er jeg mere opmærksom på den enkelte elev og hans eller hendes styrker og svagheder.

Med sin viden om de forskellige intelligensformer og deres indbyrdes sammenhæng undgår Charlotte Bech problemer, hun tidligere løb ind i. På et tidspunkt havde hun for eksempel en elev, som ikke kunne sidde stille på stolen. Det irriterede hende, og hun skældte ham ud, for hans uro forstyrrede undervisningen, og han kunne, mente hun, umuligt lære noget, når han dansede sådan rundt på stolen.

I dag ved hun, at hans uro tværtimod var et udtryk for, at han forsøgte at forstå hende; motorisk var han ude af stand til at sidde stille, når han skulle modtage en sproglig besked. På samme måde kan mange sprogligt svage ikke klappe en rytme, mens de taler. Charlotte Bech siger:

- Når jeg krævede, at han sad stille, forhindrede jeg i virkeligheden det, jeg gerne ville opnå, nemlig at han forstod min besked. Han var urolig, fordi han ville forstå, ikke forstyrre.

Teorien kan bruges i praksis

You Too-projektet, som finansieres af Ejbyskolen, Odense Skolevæsen og Korsløkke Ungdomsskole, er også et barn af kompetencetænkningen.

Den lille snes elever, som er med, er udvalgt fra skolens normalklasser. De yngste går i 6. klasse, den ældste i 10. Alle elever fra 6. til 10. klasse kan søge optagelse i You Too, og i gruppen er der et par ressourcestærke børn, som fungerer som en slags forbilleder, men de øvrige You Too'er har ét til fælles: de har kun få sociale kontakter. Både i skolen og i fritiden er de isolerede. De dyrker ikke sport. De går ikke til ridning. De kommer ikke i ungdomsklubben. De har ingen nære venner. Og så har de svært ved at klare sig i den boglige skole.

Det er den situation, You Too-projektet skal ændre. I løbet af de fire weekender og otte aftner, der er afsat til projektet, vil et team på seks Ejbyskole-lærere guide You Too-gruppen igennem en lang række øvelser, som dels giver lærerne et præcist billede af den enkelte elevs stærke og svage sider, dels giver eleverne mere selvindsigt og -tillid.

Anker Uhrnfeldt siger:

- Når eleverne bliver bevidste om deres egne kompetencer, kan de dels udvikle strategier, der gør det lettere for dem at klare sig fagligt i skolen, dels vælge fritidsinteresser, som passer til dem. Er man svag musisk og lingvistisk, men stærk motorisk og rumlig, skulle man måske vælge orienteringsløb i stedet for klassisk opera. Vores viden om kompetencerne kan altså bruges til noget i praksis.id

Gardners kompetencer

Ifølge Harvard-psykologen Howard Gardner findes der ikke én overgribende intelligens, men flere parallelle, selvstændige intelligenser eller kompetencer. I bogen 'De mange intelligensers pædagogik' (Gyldendal 1997) opridser Gardner syv intelligenser:

- den sproglige intelligens

- den musiske intelligens

- den logisk-matematiske intelligens

- den rumlige intelligens, som sætter os i stand til at opfatte og begribe rumlige størrelser

- den kropslige (eller motoriske) intelligens

- den personlige intelligens, som giver os mulighed for at forstå os selv, og

- den interpersonelle intelligens, som sætter os i stand til at forstå andres situation og psyke.

Senere udvider Gardner listen med

- den naturalistiske intelligens, som giver os mulighed for at genkende arter og mønstre, og

- den eksistentielle intelligens, som giver indsigt i eksistentielle og spirituelle forhold. Howard Gardner tager forbehold over for denne intelligens. Han er i tvivl om, hvorvidt den er selvstændig.

Intelligenserne er selvstændige i den forstand, at man kan mangle én af dem helt, men samtidig være intelligent på alle de andre områder. Der kan derfor ikke være tale om én intelligens, som ytrer sig i forskellige regier, men om forskellige former for intelligens.

(Kilde: Per Fibæk Laursen (in) DPT nummer 4/1996)