Ude efter Ø-tiden

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er for nemt at tørre de upopulære beslutninger af på lærerne ved at lade det være op til den enkelte skole at sætte navn på besparelserne. Når det så går ud over for eksempel skolefester eller ekskursioner, er det lærerne, der må tage imod forældrenes kritik.

Sådan blev næstformand i Brædstrup-Gedved Lærerforening Henning Hansen citeret for at sige for nylig i Horsens Folkeblad. Anledningen var en besparelse påØ-tids-procenten i Gedved Kommune. Tiden til øvrige opgaver skæres ned fra 63 procent i år til 58 procent i 1999:

- Vi vil godt gøre politikerne opmærksom på, at fem procent ikke bare er fem procent. Der er mange af Ø-tids-opgaverne, der ligger fast, og som vi ikke kan skære i, og det betyder, at det nærmere svarer til ti procent af skolefester, udflugter, teaterture og skole-hjemsamarbejde, der skal spares, siger kredsformand Benny Obel Thomsen til Folkeskolen.

Der sker ikke kun besparelser på folkeskolen i Gedved - der tilføres også ekstra ressourcer, nemlig til specialundervisningen.

- Men det var penge, som blev skåret ved en besparelse for et par år siden, fortæller Benny Obel Thomsen.

Han er bekymret for lærernes arbejdsmiljø i en tid, hvor forældrenes forventninger til folkeskolen skrues op på grund af store projekter som 'Folkeskolen år 2000', og projekt 'Leg og Læring', som Gedved-politikerne er meget interesserede i at importere fra Skive-egnen. Forældrenes forventninger stiger, og når der så spares, kan skolerne ikke leve op til forventningerne. Det er med til at øge lærernes psykiske nedslidning, mener man i kredsen.kara