Glostrup, Gudme, Gram, Gladsaxe, Grindsted, Gråsten, Gentofte, Græsted-Gilleleje, Give, Gedved, Gjern, Glamsbjerg, Gundsø, Greve, Gørlev, Galten og Grenaa - 17 tilfældigt udvalgte kommuner, som Folkeskolen har talt med for at finde ud af, hvordan man rundt om i Danmark tackler de stigende elevtal og de voksende krav til folkeskolen. Allerede nu er elevtallet stigende, og over fem-seks år kommer den store tilgang, størst i Gundsø Kommune, der venter over 50 procent flere skoleelever i år 2004 i forhold til i dag.

I øjeblikket tildeler otte af de 17 kommuner ressourcer til skolerne i henhold til elevtallet, men i hvert fald tre af dem - Gråsten, Græsted-Gilleleje og Gundsø- har planer om snart at gå over til forskellige versioner af den model, de ni andre allerede benytter, nemlig hvor en stor del af ressourcerne tildeles i forhold til antal klasser. På den måde holdes udgiftsstigningen i ave, efterhånden som klasserne fyldes op med 28 og enkelte steder 29 elever. Men dermed udhules realværdien også af skolevæsenets ressourcer.

Det er dog kun ganske få af de adspurgte kommuner, der gennemfører regulære besparelser på skoleområdet i det kommende budgetår. I Gråsten skærer man 360.000 kroner fra et 42 millioner kroners skolebudget. I Glamsbjerg nulstiller man varekøbskontoen og sparer dermed en kvart million, i Galten sparer man på lærernes videreuddannelse, og i Gedved beskæres Ø-tids-procenten. Men generelt vokser de samlede udgifter til folkeskolen.

Arkitekter og håndværkere har også nok at se til i kommunerne. 12 af de undersøgte kommuner har enten større byggerier i gang eller har sat arkitektfirmaer til at kigge på skolernes fysiske rammer for at lægge udbygningsplaner for de kommende år. En enkelt kommune, Give, har ingen af den slags planer, mens de resterende gennemfører mindre renoveringer af skolerne eller ombygninger, så indskolingsklasser og skolefritidsordningen kan deles om lokalerne.