Fleksibilitet er en forudsætning

Når to forskellige kulturer skal mødes, er der brug for tid og vilje, siger Lærkelængens ansatte

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

a Albertslund Kommune i 1996 begyndte at tale om skole og skolefritidsordning i et nyt indskolingshus, blev det mødt med skepsis på pædagogisk råds møde på Holsbjergskolen. Modstanderne mente, at det var svært at forene skole og fritid i samme rammer, og at indskolingshuset skulle ligge et stykke væk fra resten af skolen.

Arbejdsgrupper blev nedsat. De involverede lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere blev sendt på kursus, og man oprettede en studiekreds.

I dag siger Lærkelængens afdelingsleder Mette Hunsdahl, at projektet fik sin tid, og det var klogt. Der var tid til at vende fordommene om de andre faggrupper, tid til at definere for hinanden, hvad en pædagog og en lærer er, og tid til at lære at tale sammen. Derefter begyndte den mere praktiske planlægning af selve indskolingshuset sidste år. Her har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolen, forvaltningen, arkitektgruppen og et lokalt miljøcenter samarbejdet.

Vilje til samarbejde

- Det er svært, når to kulturer mødes. Vi har simpelt hen hver sit univers, siger leder af skolefritidsordningen Marianne Brink.

- Vi blev hurtigt enige om, at vi ville kalde en spade for en spade. Men en spade er ikke bare en spade, og så må man jo finde ud af dét sammen. Men viljen til samarbejde er stor her i huset, så vi løser problemerne, når de opstår.

De ansatte siger, at kurset på Lærerhøjskolen og studiekredsen har hjulpet dem meget til at komme ud over fordommene om hinanden. De kalder deres arbejde for et udviklingsprojekt, og fremtiden byder også på et lille forskningsprojekt om pædagogikken i huset - om læringsprocesser. Projektet bliver fulgt af en konsulent fra Højvangsseminariet.

Man skal være fleksibel

Skoledagen i Lærkelængen er lidt længere end normalt i indskolingen. Huset er åbent fra klokken 6.45 til 17.10. Skoledagen er delt i tre moduler. Det første er fra klokken 8.30 til 10 med undervisning. Så er der et kvarters pause. Næste modul er fra klokken 10.15 til 11.40 og indeholder leg, praktiske opgaver, spisning og pause. Tredje modul er fra klokken 11.40 til 13.10 med undervisning.

I børnehaveklassen er børnehaveklasseleder og pædagog til stede i alle timer. I 1. og 2. klasse er der en eller to lærere i det første modul og en lærer og en pædagog i de to næste moduler.

Tillidsrepræsentant Claus Abildgaard siger, at ingen af lærerne på Holsbjergskolen har problemer med at skulle samarbejde med en anden faggruppe.

- Jeg har aldrig hørt lærerne sige ét negativt ord om faggrænser, og det har det været lidt svært at få mine tillidsrepræsentantkolleger i kredsen til at tro på, siger Claus Abildgaard.

Afdelingsleder Mette Hunsdahl fremhæver, at man skal være fleksibel for at kunne arbejde i Lærkelængen.

- Vi skal tænke på hele dagen og ikke opdele den i surt slid og fritid, men det er ikke faggrænseproblemer, vi har. Vi kan undre os over noget, en kollega gør, men det er faktisk uafhængigt af, hvilket fag den pågældende har, og når vi undrer os over noget, så spørger vi, siger Mette Hunsdahl.

- Pædagogerne her er meget bevidste om, at de ikke skal være lærere. Dér, hvor vi kan støde sammen, er, hvis en pædagog siger, at de er bedre til det sociale. For lærere er også gode til det sociale med børnene, og det skal vi holde fast i. Det handler om, at vi sammen udvikler nogle læringsprocesser, og det er et krævende arbejde, som vi har fået ekstra tid til. Men det kræver nye projekter. Kommunen har valgt ikke at skære på lærertimerne, men at give pædagogtimerne som noget ekstra.

Tillidsrepræsentanten og afdelingslederen fortæller, at der stadig er nogle problemstillinger om tid og forberedelse, som ikke er løst endnu.

- Vi støder ind i en del problemer mellem lærernes og pædagogernes forskellige arbejdstidsregler. Vi vil overholde reglerne, men de er altså meget ufleksible, siger Mette Hunsdahl.

- Den fælles forberedelse foregår mellem lærerne. De har forberedelsestid, men hvis én pædagog sætter sig ved mødebordet, skal lærerne have ekstra tid til forberedelse, siger Claus Abildgaard.

- Vi prøvede først at lave nogle hekseløsninger via skoleakkorder, men det gik ikke. Nu ligger sagen på kommunalt plan mellem forvaltning og kreds. Vi håber, de finder en løsning, for vi vil overholde reglerne.

- Vi forventer at få betaling med tilbagevirkende kraft, siger tillidsrepræsentanten og afdelingslederen.

- Alle her har den holdning, at det må løses. Hvis kommunen er villig til at bruge nogle penge på et spændende hus, så skal vi som medarbejdere passe på ikke bare at sige, at vi ikke vil. Vi skal være medspillere.

En fælles fagforening

Pædagog Susi Baur har søgt arbejdet i Lærkelængen, netop fordi hun var tiltrukket af samarbejdet med en anden faggruppe.

- Jeg ved ikke meget om skoleverdenen, men vi fortæller hinanden, hvad vi lægger vægt på, og vi skal jo her være med til at bygge helt nye traditioner op. Det er spændende, siger Susi Baur.

Når talen falder på faggrænser og problemer med tid til samarbejde, kan hun godt blive lidt træt.

- Jeg har en drøm om, at vi bare havde én fagforening for alt pædagogisk personale, siger hun.

Børnehaveklasseleder Inge Lise Nørklit-Larsen mener, at man skal finde mulighederne i stedet for begrænsningerne.

- Jeg kunne godt tænke mig endnu mere fleksibilitet. At man kunne tage en ekstra time eller to en dag og så gå tidligere en anden dag. Alt efter hvordan det passer med det arbejde, man er i gang med, og med ens kolleger. Og så kunne jeg tænke mig at følge børnene op i 1. klasse til næste år, siger Inge Lise Nørklit-Larsen.

Lærer Anne Dorthe Hansen har 15 timer om ugen i Lærkelængen, blandt andet musiktimer. Hun synes, det er spændende at kunne arbejde på tværs af klasserne.

- Nu har vi selvfølgelig ikke den store erfaring endnu med arbejdet i huset, men jeg oplever, at der er færre konflikter mellem børnene her. De føler sig hjemme, har store udenomsarealer, og så er det et trygt miljø for mindre børn, siger Anne Dorthe Hansen.

Både pædagoger og lærere fremhæver, at børnene ofte fortsætter deres leg fra dagen før i skolefritidsordningen til skolen.

- Det er godt. Vi har det jo med hele tiden at rive børnene ud af det, de er i gang med, for at sætte dem i gang med noget andet. Og så taler vi samtidig om, at de skal lære fordybelse, siger pædagog Susi Baur.