Kært barn har mange former

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I supervision får man hjælp til at blive klogere og bedre til sit arbejde gennem en styret samtale. Men der er mange måder at tilrettelægge supervisionen på. Her er nogle af de mest anvendte former:

Individuelt: Supervisor og supervisant arbejder alene.

Individuelt i gruppe: Supervisor og supervisant arbejder med observatører, der hver især relaterer deres observationer til sig selv.

Individuelt med reflekterende team: Kolleger til supervisanten er til stede under supervisionen og sætter efter forudgående aftale fokus på specifikke aspekter i supervisionen. Deres refleksioner kan indgå i supervisionen.

Herudover skelner man mellem direkte og indirekte supervision.

I den direkte form kan en supervisor supervisere, mens supervisanten udfører sit arbejde. Det bruges mest til uddannelse og træning.

Den indirekte supervision foregår, før eller efter at supervisanten har udført sit arbejde. Udgangspunktet er en aktuel problemstilling, en situation eller et fagligt dilemma, som supervisanten vælger og fremlægger for supervisor, der herefter spørger ind til sagen. Indirekte supervision er den mest almindelige.

Supervision er ikke...

På nogle punkter ligner supervision andre metoder til udvikling, men der er også en række forskelle, for eksempel i forhold til terapi, konsultation og undervisning.

Terapi: Mens supervision sætter fokus på at hjælpe og støtte supervisanten til at blive bedre til sit arbejde, har terapi primært som formål at støtte en personlig udviklingsproces, så man bliver bedre til at leve sit liv.

Konsultation: En konsulent er ofte en ekspert inden for et specifikt vidensområde. I modsætning til supervision beskæftiger en konsulent sig ikke med, hvordan modtageren vil inddrage det gode råd i sit videre arbejde med sagen.

Undervisning: Undervisning er sjældent rettet mod det enkelte individ, men tager udgangspunkt i for eksempel en faglig teori og ikke i den konkrete problemstilling eller i personen. Problemstillinger bruges til at illustrere den faglige teori og ikke til at udvikle det praktiske arbejde.stan

Kilde: 'Supervision - en mulighed?', en håndbog udgivet af Kommuneinformation.